Københavnske borgmestre: Vi skal blive bedre til at fastholde og rekruttere velfærdsmedarbejdere
Københavns Kommune skal blive bedre til at holde på deres dygtige pædagoger, SOSU-medarbejdere, sygeplejersker og sundhedsplejersker og samtidig blive bedre til at tiltrække flere nye medarbejdere. Det er målet for Københavns overborgmester og borgmestrene for de tre store velfærdsforvaltninger, efter en ny rapport slår fast, at der fortsat er store problemer med mangel på netop den type arbejdskraft.