En tredjedel af Københavns hotelværelser bliver nu kølet med havvand
HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab – pumper hver dag koldt havvand op fra Københavns Havn og ind i HOFORs to store kølecentraler. Vandet køler her nogle store rør med vand i, som derefter leverer køling til fx hoteller, inden vandet bliver sendt ud i havnen igen. Fjernkøling bruger langt mindre energi, fordi den anvender havets naturlige kølighed i modsætning til de traditionelle airconditionanlæg, der kører på el.