Amarna – Solgudens by
Stift bekendtskab med farao Akhenaten, som i 1350 f.v.t. overtog magten i Ægypten og dikterede en helt ny religion med solguden Aten som eneste tilladte gud. Hør om, hvordan denne nye gudedyrkelse førte en markant samfundsomvæltning med sig. Og bliv klogere på, hvordan kongeparret, Akhenaten og hans dronning Nefertiti, grundlagde byen Akhenaten, i dag kendt som Amarna, som ny residens med templer, paladser, boligområder, værksteder og grave. På omvisningen vil du også høre om, hvordan Ægypten efter Akhenatens død vendte ryggen til de religiøse reformer og byen blev forladt efter kun omkring 20 år som residens.