Nye muligheder for friluftsliv i Københavns Havn
Hvordan udvikler man mere vandfriluftsliv i Københavns Havn? Og hvordan får man dem, der er uvante med aktiviteter på eller ved vandet, til at blive så glade for eksempelvis at ro kajak eller stå på SUP, at de melder sig ind i en forening, hvor de kan dyrke deres nyfundne glæde ved vandfriluftsliv? Man opretter eksempelvis et foreningsfællesskab, der har lige præcis det formål: At fremme og udvikle mulighederne for vandfriluftsliv i Københavns Havn.