Glæd dig til efterårets mest magiske aften
Fredagen inden efterårsferien vil Kulturnatten igen i år skabe magi i byens gader, når store og små sammen kan udforske deres by både inde og ude, oppe og nede og i lys og mørke. Programmet for dette års Kulturnat er klar den 15. september, og igen kan man glæde sig til at opleve en række særarrangementer samt unikke muligheder for at komme bag facaden på institutioner, der normalt er lukkede for vores nysgerrige øjne og ører.