Guidet rundvisning bag kulissen
Turen begynder i Grønnegården, går igennem det gamle bryghus og Skulpturhaven og ind i den særlige Carlsberg Bar. Her er du velkommen til at købe en forfriskning, inden en guide viser dig ned ad smalle spindeltrapper til den fascinerende lagerkælder 14 meter under jorden.
I kældrene åbner de for det sælsomme Kirkerum og de hvælvede lagre fyldt med autentiske øltønder. Som noget unikt for aftenen oplever du også Krigsrummet, som du får et sneak peek på i dette nyhedsbrev. Den guidede tur slutter i Brand Store og Bryggergården, hvor du kan nyde stemningen og købe kolde øl.