Endelig! Aske skulle have været forbi i december, men koncerten blev aflyst p.g.a. sygdom. Bummer. Nu er alle helt raske og forårsklar, og tirsdag d. 4. april kl.20 går det løs på din Pio vinbar.

Aske er en institution i dansk musik. Han startede sin karriere i C.V. Jørgensens band og har gennem årene spillet alle mulige genre med et hav af forskellige artister i ind og udland.
De seneste år har han med få undtagelser helliget sig sin egen musik, og det er det I får for fornøjelsen af på Pio.

Aske Jacoby beskriver selv sine sange som ”Americana from outer space”. Enkelthed og elegance, stærke melodier og storytelling med stor dybde, og ikke mindst Askes vildt smukke og smagfulde guitarspil.

Aske er en man bør opleve live mindst én gang i sit liv, og hvorfor ikke gøre det nu, den første tirsdag i april på din yndlingsvinbar?

Line-up:
Aske Jacoby – guitar, vokal
Christian Douglas – bas
Kasper Langkjær – trommer

Forsalg 100,-
Dør 120,-

Man kan også flotte sig, bestille et bord og nyde lidt ost og charcuteri inden koncerten.
Pris for mad + koncert er 250,-

Ved forsalg og bestilling af bord, skriv til piovin@piovin.dk. Klik på begivenheden her. 

Pressefoto Pio Vinbar