Strikkecafe i menighedssalen Mandag d. 27. september kl. 16 til 17.45er der strikkecafe i menighedssalen, Apostelkirken. Tag dit strikke-, hækle-, sytøj- eller tegnegrej med og vær kreativ sammen med andre. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Der vil være garn, strikkepinde, hæklenåle og opskrifter til rådighed. Du kan også få hjælp og vejledning til strik, hækling og broderi. Der er Strikkecafe igen mandag d. 25. oktober og mandag d. 22. november. 

Renoveringen skrider frem. Hvis du ikke har været forbi Apostelkirken for nylig, vil du nok blive overrasket over, hvordan der ser ud. Kirken er dækket af stilladser både indvendig og udvendig. Der er stadig daglig aktivitet i huset (fleksrum, køkken og kontorer), og det går nogenlunde fint i spænd med håndværkernes arbejde, dog synes vi, at der til tider er temmelig meget larm. Samtidig er det spændende at følge med i, hvordan arbejdet skrider frem. OBS. Det er ikke længere tilladt at have sin cykel mv. parkeret i gården.

I situationer som denne bliver det tydeligt, hvor stor en velsignelse det er for os at være en del af et større sogn, både hvad angår hele den økonomiske side, men også, at vi bliver budt indenfor og frit kan benytte en af sognets andre kirker til vores gudstjenester.

Som altid med renovering, kan det være svært at holde en præcis tidsplan, der kan ske mange uforudsete ting undervejs, så vi begynder at gøre de indledende overvejelser om, hvordan vi kan fejre jul, hvis vi ikke er tilbage hos os selv til den tid. Vi holder jer opdaterede her i nyhedsmailen og til meddelelserne efter gudstjenesten om søndagen.

Pressefoto