Københavns Kommune og BL har indgået nye strategiske samarbejdsaftaler, som skal fremme socialt og miljømæssigt bæredygtige boligområder, danne grundlag for flere almene boliger i København og sikre boliger til byens mest udsatte borgere.
Københavns Kommune og BL 1. kreds har gennem en længere årrække indgået flerårige strategiske samarbejdsaftaler om de overordnede mål og rammer for samarbejdet om almene boliger i København. I tråd med den tidligere Almenboligaftale 2019-2023 har den nye aftale fokus på at fastholde København som en blandet by med flere almene boliger, fortsat positiv udvikling af udsatte byområder, samt huslejer, der gør det muligt for en bred målgruppe at bo i byen. Udgangspunktet er parternes fælles visioner for den blandede, sammenhængende og bæredygtige by. Målet er, at København skal være verdens bedste by at leve og bo i.
Den nye almenboligaftale er delt op i tre temaer. ’Den blandede by’ som blandt andet har fokus på at skabe flere almene boliger fx gennem fortætningsprojekter, transformation af eksisterende bygninger samt udbredelse af fællesskabsorienterede boformer. ’Den sammenhængende by’ som skal hjælpe til at skabe en attraktiv og tryg by for alle ved at styrke udsatte byområders fysiske og sociale attraktivitet. Og som noget nyt er der indført et nyt grønt tema, ’Den bæredygtige by’, der handler om almene boliger i den grønne omstilling – og sigter efter CO2-reduktioner og lavere energiforbrug i nye og eksisterende bygninger, solceller, biodiversitet og genbrug af byggematerialer. Den almene boligsektor er allerede i gang med den grønne omstilling, men der er brug for at målrette løsninger til den almene boligsektor og sektorens særlige rammevilkår, hvor klimavenlige løsninger skal gå hånd i hånd med en husleje, der er til at betale.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er glad for, at man igen er lykkedes med at finde en fælles vej mod at skabe en mere bæredygtig by:
– Vi deler mål og visioner med den almene sektor, og derfor er det også oplagt at samarbejde om, at København skal være verdens bedste by at leve og bo i – og en by uden udsatte boligområder. Med vores nye aftaler tager vi næste skridt imod at skabe ikke kun en mere sammenhængende, men også en mere klimavenlig by og dermed at fremtidssikre København, og det er jeg rigtig glad for, siger Line Barfod.
Parterne er også blevet enige om en ny rammeaftale om udlejning af almene familie- og ungdomsboliger i København i perioden 2024 – 2027. Aftalen regulerer brugen af de forskellige udlejningsredskaber, herunder boligsocial anvisning og fleksibel udlejning af familieboliger. Formålet er at fastholde København som en mangfoldig by med boligområder i social balance, samtidig med at forskellige boligbehov tilgodeses.
Aftalen imødekommer kommunens presserende behov for flere boliger til boligsocial anvisning, som følger af den statslige bolig-hjemløsereform. Kommunens opfølgende støtte og en tæt dialog mellem kommunen og boligorganisationerne skal sikre, at trygheden i boligområderne ikke sættes over styr.
Det hidtidige fokus på at forebygge udpegning og genudpegning af udsatte boligområder opretholdes, da konsekvenserne af ikke at lykkes hermed i yderste konsekvens kan være salg eller nedrivning af almene familieboliger, som der er stor efterspørgsel på i København.
Med aftalen forventes det, at Socialforvaltningen vil modtage flere boliger til boligsocial anvisning sammenlignet med i dag, og at forvaltningen vil kunne anvise borgere til flere af de ledige almene boliger.
Parterne siger om aftalen
Formand for BL’s 1. kreds Camilla Hegnsborg udtaler:
– Med Almenboligaftalen har vi fået en ny ramme for samarbejdet med Københavns kommune om udviklingen af de almene boliger. Det ligger i navnet, at almene boliger er for alle mennesker, og når København vokser, er det vigtigt at vi i fællesskab sikrer, at der bliver ved med at være gode, billige boliger i København, som almindelige mennesker kan betale. Vi har et fælles fokus på at få bygget flere, billige boliger, men skal samtidig skal at klimaansvar, og social- og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. Derfor er vi også glade for den nye rammeaftale for udlejning, der er blevet til på baggrund af et virkelig gennemarbejdet datagrundlag, som på den ene side skal sørge for, at der er boliger til udsatte og sårbare mennesker og på den anden side skal sikre at vi opretholder den sociale balance i alle boligafdelinger – store som små. For vi løfter gerne – og med stolthed – en social opgave i de almene boligafdelinger, men har også fokus på beboersammensætningen, og skal holde øje med at vi ikke skaber nye udsatte boligafdelinger.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten, udtaler:
– Jeg vil gerne sige en stor tak til alle for, at det er lykkedes at lave så god en aftale, hvor vi nu kan bruge flere af de boliger, vi får gennem den boligsociale anvisning. Jeg mener oprigtigt, at København skal være en by med plads til alle. Men det kræver, at vi tænker socialpolitik og boligpolitik sammen fra begyndelsen. Det vil denne aftale hjælpe til. København er i akut mangel på både billige boliger og skæve boliger, og derfor er det et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi nu forpligter hinanden til at sikre flere boliger, som socialt udsatte rent faktisk har råd til. Vi er dog langt fra i mål, og derfor skal vi også fortsat råbe regeringen op, så vi får endnu bedre muligheder for at skaffe flere billige boliger.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Det Konservative Folkeparti, udtaler:
– Det er vigtigt, at vi har forskellige typer af boliger i København, så der er boliger for enhver smag og indkomst. På børne- og ungdomsområdet bor omkring 80 procent af medarbejderne i Københavns kommune, og derfor er det vigtigt, at vi har boliger til disse store medarbejdergrupper, så de fortsat har lyst og råd til at bo i vores by. Her kan almene boliger være en af mange boligløsninger.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, udtaler:
– København må aldrig blive ligesom London eller New York, hvor ingen mennesker med almindelige jobs har råd til at bo. Derfor presser jeg løbende på for, at vi får flere almene boliger i København. Vi møder mange udfordringer, men med de to aftaler styrker vi samarbejdet mellem Københavns Kommune og den almene sektor. Vi må aldrig tabe på de udfordringer på gulvet, for det handler om fællesskabet. Om at sikre en betalbar bolig til vores børn og børnebørn og udsatte københavnere, der har brug for allermest hjælp fra samfundet.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, Radikale Venstre, udtaler:
– I København skal der være plads til alle og plads til forskelligheden. Det gælder børn, studerende, familierne, singler, ældre, erhvervslivet og bynaturen. Derfor er det også vigtigt, vi er med til at sikre boliger til alle, for i en tid, hvor der bliver flere ældre, og hvor mange børnefamilier er tvunget til at rykke ud af København, har vi et ansvar for, at der også er familie- og ældreboliger i København, der er til at betale, og så har vi et særligt ansvar for at bekæmpe ufrivillig hjemløshed og sikre billige boliger til de målgrupper, der har mindst. Det gør denne aftale.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken, Venstre, udtaler:
– Det er vigtigt, at vi har en blandet by og ikke gentager fortidens fejltagelser i forhold til at koncentrere almennyttige boligbyggerier i bestemte dele af byen. Med denne aftale får vi en fornuftig balance i placeringen af almennyttige boliger. Aftalen sikrer, at boligforeningerne nu har en realistisk mulighed for at tage et socialt ansvar og dermed gøre en stor forskel for København. Samtidig får vi en by, der er god og attraktiv at leve i for alle uanset indkomst og baggrund.
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, SF, udtaler:
– I København er der plads til alle, og det skal der fortsat være. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer at bygge mange flere almene boliger de næste år. Der er blevet og bliver bygget rigeligt af dyre ejerligheder til de rigeste københavnere. Vi har brug for flere boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i – Så for eksempel pædagogen og social- og sundhedsassistenten, som kommunen har akut mangel på, har mulighed for at bo i København.
Fakta
Om Almenboligaftalen
Københavns Kommune og BL 1. kreds har et fælles mål om at sikre gode almene boliger til alle målgrupper i København, ikke mindst til lav- og mellemindkomstgrupperne. Imidlertid har de senere år vist, at det er blevet stadig vanskeligere at eksekvere almene nybyggeriprojekter i København, heriblandt særligt billige boliger målrettet boligsocial anvisning. Med statens bolig- og hjemløsereform, hvor ambitionen er at afskaffe langvarig hjemløshed, er behovet for boliger til udsatte borgere samtidig vokset. Der er derfor fokus på indsatser, som kan styrke rammevilkårene for alment boligbyggeri i København. Det omfatter også byudvikling med fortætningsprojekter og transformation af eksisterende bygninger samt fokus på ændringer i boligbehov og udbredelse af fællesskabsorienterede boligformer.
Københavns Kommune og BL 1. kreds har et fælles mål om, at København skal være en by med høj livskvalitet og plads til alle – og en by uden udsatte byområder. Udviklingen går den rigtige vej med færre udsatte borgere i København og færre boligområder på statens parallelsamfundslister. Der er dog stadig store udfordringer i de udsatte byområder – med en overrepræsentation af borgere uden for arbejdsmarkedet, dårligere sundhedstilstand, utryghed og ringere fysiske strukturelle rammer i forhold til i resten af København. Der er derfor fokus på indsatser, som kan styrke områdernes fysiske og sociale attraktivitet samt beboernes livschancer, herunder gennem øget adgang til uddannelse, arbejde og sundhedsfremmende aktiviteter.
Om Udlejningsaftalen
Kommunen får adgang til at anvise til flere betalbare boliger i de afdelinger, der kan bære det. Boligafdelinger, der vurderes at være sårbare, vil modtage en relativt lavere andel af boligsocialt anviste og en større andel af boligerne vil blive udlejet efter fleksible udlejningskriterier, som giver fortrinsret for boligsøgende på ventelisten, der fx er under uddannelse, i arbejde eller pensionister. Vurderingen af boligafdelingernes sårbarhed inddrager de fra parallelsamfundslovgivningen kendte socioøkonomiske indikatorer (beskæftigelse, indkomst, uddannelse og dømte) samt andelen af anviste beboere.
