Fra torsdag den 7. oktober kan du glæde dig til den nye særudstilling ANNE MARIE CARL-NIELSEN.

Glyptoteket præsenterer den største soloudstilling med Danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger, Anne Marie Carl-Nielsen (1863 – 1945) siden 1946. Her inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan opleve forarbejderne til hendes monumentale værker.

Samtidig kan du stifte bekendtskab med den kompromisløse kunstner, som både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien.

Torsdag den 7. oktober kl. 17 fejres den nye særudstilling med øl og taler i Vinterhaven. Skuespiller og forfatter til ’Carl & Marie – i kunst og i kærlighed’ Lotte Andersen vil læse op af Anne Marie Carl-Nielsens breve.

LÆS MERE OM UDSTILLINGSÅBNINGEN

Foto: ABW