Løft op i barnevognen, løft op på puslebordet samt dårlige arbejdsstillinger, når der puttes overtøj på, sætter sig alt sammen i pædagogernes krop efter mange år i faget. Det skal en ny indsats i daginstitutionerne være med til at forbedre.
I de københavnske daginstitutioner oplever man fortsat stigende udfordringer med sygdom blandt personalet. Det skyldes blandt andet, at når man arbejder med børn, kan situationer med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger nemt forekomme. Partierne bag overførselssagen har derfor afsat et større millionbeløb til at sikre bedre arbejdsforhold og dermed færre sygedage for pædagogerne i de københavnske dagtilbud.
Indsatsen består af et forløb på 6-8 måneder, hvor en arbejdsmiljøkonsulent i samarbejde med daginstitutionerne vil lægge en plan for at forbedre arbejdsmiljøet i den enkelte institution. Herefter vil pædagogerne igennem de næste måneder blive præsenteret for oplæg om forebyggelse af fysisk belastende arbejdssituationer samt have mulighed for sparring med arbejdsmiljøkonsulenten. Til sidst skal indsatsen evalueres.
Forskning baner vejen for færre sygedage
Indsatsen er inspireret af ny forskning foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor man har gennemført et pilotprojekt i 16 vuggestuer i Københavns Kommune. Erfaringerne fra projektet er samlet og evalueret i en forskningsartikel udarbejdet af NFA. Forskningsartiklen konkluderer, at der er en tydelige positiv effekt hos indsatsgruppen, svarende til 0,48 færre sygedage pr. måned – eller 5,76 færre sygedage pr. år. pr. medarbejder.
Et eksempel på et af de tiltag, der gjorde en forskel i de daginstitutioner, der deltog i pilotprojektet lyder måske simpelt, men har vidst sig at have en god effekt. Medarbejderne kortlagde de fysisk mest anstrengende opgaver som at give børnene tøj på og løfte dem op i krybberne. Pædagogerne hjalp herefter børnene til at blive mere selvhjulpne med de mest fysisk belastende opgaver, og på den måde skåne medarbejdernes krop.
Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen er seniorforsker hos NFA og fortæller om projektet:
-Indsatsen har stort fremtidspotentiale. Pilotprojektet, vi gennemførte i daginstitutionerne, viste sig at være relativ overskuelig for de ansatte og billig for vuggestuerne. Pilotprojektet viser også, at hvis man knytter ergonomien tæt på kerneopgaven, skaber det både stor meningsfuldhed for de ansatte, og der vil også være en økonomisk gevinst for vuggestuerne. Derfor glæder vi os meget til, at projektet rulles ud i de københavnske daginstitutioner.
I daginstitutionerne bliver der sat stor pris på, at der nu sættes fokus på emnet. Jette Jeberg Warnock har arbejdet som pædagog i Københavns Kommune i 33 år og arbejder i dag i Børnehuset på Holmen. Hun kan mærke, det sætter sig i kroppen, at arbejde med helt små børn.
-Jeg mærker de uhensigtsmæssige løft i kroppen når børnene skal op og skiftes, når vi har små børn, der ikke kan gå ,så skal de op på hoften, når vi skal hente vores frokostvogne, så skal vi løfte vognene over nogle trin, når børnene skal have hjælp til at have tøjet af og på. Faktisk hele det pædagogiske arbejde indebærer uhensigtsmæssige løft, hvis man ikke tænker sig godt om.
Jette Jeberg Warnock glæder sig over at indsatsen snart skal udrulles i de københavnske daginstitutioner.
-Det kommer også til at gøre en forskel for børnene. Når vi gør børnene mere selvhjulpne, så får de også mere selvtillid, og de får lidt flere sten i rygsækken, når de skal i skole. Det giver børnene selvtillid og selvværd at have styr på det grovmotoriske, og det er en vigtig del af vores pædagogiske arbejde, fortæller hun.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig også over projektet.
-Indsatsen er med til at øge pædagogernes bevidsthed om de dårlige arbejdsstillinger og tunge løft, de hver dag udsættes for, når de er på arbejde. Når et barn græder, skal man så tage det op eller skal man sætte sig ned på barnets niveau og give det et kram i stedet? Det er et eksempel på en situation, medarbejderne i højere grad skal være opmærksom på. Den daglige bevidsthed om at skåne kroppen er med til at gøre, at pædagogerne ikke nedslides, har mindre sygefravær og beholder arbejdsglæden ved faget. Pædagoger der har det godt og er glade for deres arbejde giver børnene tryghed og sikrer god trivsel, og derfor er jeg glad for, at der er sat midler af til netop dette område.
Sådan skal pengene bruges:
Politikerne bag overførselssagen har i alt afsat 2,6 mio. kr. i 2023, 5,1 mio. kr. i 2024, 5,0 mio. kr. i 2025, 5,0 mio. kr. i 2026 og 2,5 mio. kr. i 2027 til bedre ergonomi i dagtilbud. Selvom forskningen peger på, at indsatsen resulterer i 5,76 færre sygedage pr. medarbejder pr. år. antager man ud fra et forsigtighedsprincip, at der med midlerne kan spares 2 sygedage pr. medarbejder om året. Forsigtigheden skyldes, at indsatsen er testet i vuggestuer, men nu også udbredes til børnehaver. Der er en formodning om, at indsatsen ikke har den helt samme effekt i børnehaver som i vuggestuer.
Projektet igangsættes i de københavnske daginstitutioner efter sommerferien og løber foreløbigt indtil 2028.
