Børne-og Ungdomsforvaltningen er i gang med at udarbejde en analyse, som indeholder forslag til, hvordan man kan udvikle dagtilbud og skoler, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i almenskolen og i daginstitutionerne.

Foto ABW

Politikerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen har en ambition om, at mange flere børn og unge skal kunne være, lære og trives i de almene fællesskaber i dagtilbud og skoler. Derfor arbejder forvaltningen lige nu på en analyse, som skal give bud på, hvordan folkeskoler og dagtilbud skal indrettes i fremtiden, så færre børn fremover får behov for et specialtilbud.

Analysen skal vise, hvordan fx tidligere indsatser eller mere støtte i skoler og dagtilbud kan foldes ud, så skoler og dagtilbud i højere grad kommer til at passe bedre til de børn og unge, vi har i dag.

Analysen fremlægges for politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget i juni 2024.

Analysen skal ses i sammenhæng med en udvikling, hvor der de senere år har været en stigning i andelen af københavnerbørn, der har brug for noget andet end det, almenskoler og daginstitutioner kan give dem. Det er en udvikling, som også ses på landsplan.

Ingen ændring for de børn, som i dag har en basisplads eller en specialplads
For nogle børn er et specialtilbud det helt rigtige, og det vil det også være også fremover.

“Analysen skal tilvejebringe nogle løsningsforslag, men det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er truffet politisk beslutning om nogen af løsninger endnu”, siger Gitte Lohse, faglig direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Gitte Lohse fortsætter:

“Det er også vigtigt at sige, at børn, der i dag har en basisplads eller et specialtilbud kan blive i deres tilbud, også når analysen er færdig. Vi lægger ikke op til at ændre forholdene for de børn, der i dag er visiteret til et særligt tilbud.”

Forvaltningen har i arbejdet med analysen trukket meget viden ind fra blandt andet ledere, lærere, pædagoger, praktikere, forskere, forældre, elever og interesseorganisationer, og der er en stor bevidsthed om, at der er mange perspektiver på en mulig omlægning af rammerne for skoler og dagtilbud.

De løsninger som mange forældre, praktikere og forskere tror på, er forslag som co-teaching, styrket forældresamarbejde og bedre overgang mellem dagtilbud og skole.

Fakta

Med budgetaftalen for 2024 er der afsat knap 30 mio. kr. om året frem til 2027 til at fortsætte indsatser, som ligger i planen “Plads til Forskellighed”. Den plan understøtter skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer, så færre får behov for specialtilbud. Samtidig er der afsat 106 mio. kr. om året frem til 2027 til at dække det merforbrug på specialområdet, som følger af stigningen i antallet af børn, der er visiteret til specialtilbud

Endelig er der i budget 2024 afsat to mio. kr. til analysen, som skal komme med forslag til, hvad der skal til for, at alle børn fra almene dagtilbud kan starte direkte i en almen børnehaveklasse og at mange flere børn kan have deres skolegang i almene tilbud, evt. med støtte.

Om basispladser:

Basispladser er et tilbud i Københavns Kommune, som tilbydes børn med særlige behov, der kan profitere af at være en del af et fællesskab med børn i almindelige dagtilbud på trods af psykiske og fysiske handicap. I dagtilbud med basispladser er der ekstra personale og pædagoger med en særlig viden, som kan støtte det enkelte barn. Desuden er der mulighed for at samarbejde med andre fagfolk som eksempelvis psykologer og talepædagoger.

I København er der 281 basispladser fordelt på 38 dagtilbud.

Kilde.