Hvert år folder designfestivalen 3daysofdesign sig ud i København, og i år, fra onsdag d. 7. juni til og med fredag d. 9. juni, kommer det store designevent til den gamle bryggerigrund.
Den ikoniske Mineralvandsfabrikken bliver nemlig et knudepunkt i festivalen med et væld af både udstillinger og aktiviteter, der blandt andet vil give et perspektiv på, hvordan vi oplever og socialiserer i byen. Du kan blandt andet opleve alt lige fra foredrag med eksperter på tværs af designdiscpliner og paneldiskussioner til morgenyoga og bylivsbanko.