Byens skoler har fremgang på de fleste fronter det seneste årti. Karaktererne stiger, fraværet falder og flere får en ungdomsuddannelse. Men der er stadig udfordringer med trivsel og et stort fagligt gab mellem piger og drenge og de et- og tosprogede børn.
De københavnske folkeskoler har forandret sig. Til det bedre. Eleverne får højere karakterer til eksamen, deres fravær falder, især de fagligt svageste er blevet løftet og flere af byens unge får en ungdomsuddannelse, viser de nyeste tal på skoleområdet.
Sådan har det ikke altid været. For bare få år siden klarede folkeskoleelever i hovedstaden sig dårligere til eksamen end andre skoler på landsplan med sammenlignelige elever. Nu klarer de sig en smule bedre. Det betyder, at Københavns folkeskoler som noget nyt har en såkaldt positiv undervisningseffekt, så de samlet set løfter børnene mere fagligt, end deres forældres uddannelse og indkomst tilsiger.
”Vi kan godt tillade os at være stolte af de københavnske folkeskoler. Karaktererne stiger, også mere end elevernes familiebaggrund kan forklare. Grundlæggende går det rigtig godt, og udviklingen er positiv. Men vi kan stadig blive endnu bedre. Der er fortsat en gruppe børn, der ikke kommer videre fra folkeskolen, og elever der ikke trives socialt og fagligt. Vi skal sikre, at folkeskolen kan hjælpe alle børn til at indfri deres fulde potentiale. Både dem, der bliver udfordret for meget, og dem der i dag bliver udfordret for lidt, “ siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).
De positive tendenser er i flertal. Men der er stadig nogle markante udfordringer for folkeskolerne. Både på landsplan og i København er der for mange elever, som trives dårligt – især i de ældste klasser.
På det faglige plan spiller den sociale arv og forældrenes uddannelsesbaggrund stadig en meget stor rolle, selvom karaktergabet mellem børn af forældre uden uddannelse og børn med mindst én forældre med en videregående uddannelse er skrumpet ind i København fra 2,9 karakterpoint i 2017 til 2,3 karakterpoint i 2021.
Og så er der fortsat enormt stor forskel på, hvordan drenge og piger samt de et- og tosprogede børn klarer sig i skolen. Karaktergabet mellem de et- og tosprogede elever var på 1,4 karakterpoint i ved afgangseksamen i 2021, en lille forbedring fra 1,8 point i 2017. Derimod vokser gabet mellem drenge og piger, så det nu er på næsten et helt karakterpoint både i København og på landsplan.
Læs mere om kvalitet og faglighed i de københavnske folkeskoler her:
- Kvalitet på skoleområdet: Notat til Børne- og Ungdomsudvalget om de faglige resultater
- Status på København 2021
