Årets kvalitetsrapport for folkeskolerne i København viser, at det gennem et målrettet fokus er lykkedes at løfte både de stærke og de svage.
Det går grundlæggende rigtig godt med udviklingen i den københavnske folkeskole. Det faglige niveau stiger, og eleverne får nu bedre karakterer til afgangseksamen end landsgennemsnittet for folkeskoleelever. Flere og flere skoler løfter elevernes faglige niveau, og der er en stigning i antallet af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen.
Det viser den seneste kvalitetsrapport, hvor der med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsudvalgets fem pejlemærker bliver målt på skolens udvikling.
”Vi har god grund til at være stolte af vores folkeskole, som gennem de sidste 10 år har udviklet sig markant. Vi har investeret mere end 10 milliarder i renoveringer og nye skole, og for første gang har vi et karaktergennemsnit over landsgennemsnittet. Jeg glæder mig især over, at vi lykkes med at løfte de fagligt svage, så færre børn får under 2 – det er en succes, og det er et resultat af målrettet arbejde med folkeskolen på alle niveauer,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.
Mere jævn fordeling af tosprogede elever.
Samtidig med at byen vokser, har vores folkeskoler over de seneste ti år fået en markant mere jævn sammensætning af de tosprogede elever. København er en blandet by, og det bliver i høj grad afspejlet i folkeskolen. Kvalitetsrapporten giver mulighed for at se, hvordan de enkelte skoler formår at løfte eleverne i forhold til skoler med sammenlignelige elevgrupper, og her er der stadig flere københavnske skoler, der løfter mere end forventet.
Karaktererne stiger.
Ser man på faglighed viser rapporten, at gennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen i København ligger på 7,4, hvilket er en stigning fra 7,2 sidste år. Landsgennemsnittet er på 7,3. Skolerne fastholder dermed den positive udvikling, som har gjort sig gældende siden 2015 og ligger for første gang højere end landsgennemsnittet.
Rapporten sætter også fokus på udfordringerne. Blandt andet viser rapporten, at elevernes trivsel, som i resten af landet, går tilbage.
”Det er bekymrende, at trivslen går tilbage. Vi har gennem mange år haft fokus på fagligheden, og at de unge skal hurtigt videre efter folkeskolen. Samtidig lever eleverne i en helt anden virkelighed end for ti år siden med de mange muligheder og krav, der kommer med smartphones og de sociale medier. Den udvikling ved vi ikke nok om, og det næste årti bør stå i trivslens tegn, for det må og skal være det vigtigste mål i et ungt liv,” siger Jesper Christiansen.
Styrket indsats for bedre trivsel.
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 20. februar 2019 ”Indsats for styrket trivsel”. I indsatsen er der fokus på mere feedback, færre karakterer og på at forløb om mobning skal give bedre trivsel for eleverne i de københavnske folkeskoler.
FAKTA: Børne- og Ungdomsudvalgets fem pejlemærker:
Faglighed
”Alle elever skal være dygtigere”
Chancelighed
”Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud”
Ungdomsuddannelse
”Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse”
Trivsel
”Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives”
Tillid og attraktivitet
”Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen”
Udvalgte resultater fra kvalitetsrapporten – De faglige resultater går frem.
Kapitlet ’Faglighed’ viser, at gennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen ligger på 7,4, hvilket er en stigning fra 7,2 sidste år. Landsgennemsnittet er på 7,3 og København ligger dermed lige over. Der er en stigning i antallet af skoler, der opnår bedre faglige resultater end, hvad man kunne forvente, når man sammenligner med skoler på landsplan med socioøkonomisk sammenlignelige elever.
Også på resultaterne i de nationale test, kan vi se en positiv udvikling. I dansk læsning er der sket en fremgang i resultaterne for tre ud ad de fire klassetrin, der gennemfører de nationale test. I matematik ser vi et stabilt niveau på 3. og 6. klassetrin, mens der er tilbagegang for eleverne i 8. klasse.
Flere får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik.
Kapitlet ’Chancelighed’ viser, at flere elever opnår karakteren 2 eller derover i dansk og matematik i folkeskolens afgangseksamen. I de nationale test er andelen af elever med dårlige resultater faldet for andet år i træk på 6. klassetrin, mens andelen er steget i 8. klasse og niveauet fra sidste år fastholdes i 3. klasse. I dansk, læsning, er andelen af elever med dårlige resultater stort set uændret siden sidste år på alle klassetrin.
Antallet af elever, der modtager et specialtilbud stiger.
Stigningen i andelen af børn, som går i såkaldt segregerede tilbud – altså tilbud, som foregår udenfor en almen skoleklasse – er steget fra 3,6% til 4,3 % siden 2015.
Antallet af unge i ungdomsuddannelse uændret fra sidste år.
Andelen af unge, der er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har forladt folkeskolen, er på 86,5 %, hvilket stort set er uændret fra sidste år, hvor tallet var på 86,8 %. Flere og flere unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, mens andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse er faldet marginalt.
Elevernes trivsel på skolerne er gået tilbage.
Kapitlet ’Trivsel’ viser, at eleverne i mindre grad end tidligere svarer, at de er glade for deres skole. Det gælder både for eleverne i indskolingen og for elever fra 4. – 9. klasse. Det skal dog nævnes, at tallet for indskolingen på landsplan er på 70,7 %, hvor tallet for København er 71,6 %. På mellemtrinnet og i udskolingen er 74,2 % glade for deres skole, mens tallet er 76,4 % på landsplan.
Flere skoler løfter bedre end forventet.
En større gruppe af de københavnske skoler klarer sig bedre end skoler med sammenlignelige elever. I 2014/15 var det kun 4 af de københavnske skoler, der klarede sig bedre – i 2018/19 er tallet 22.
Læs hele kvalitetsrapporten her.
