Efter undersøgelse: Københavns Kommune beholder den grønne biopose, fordi den er bedst for miljøet og giver den reneste sortering.
Miljøhensynet vejer fortsat tungest i København, når det gælder spørgsmålet om, hvilken type affaldspose der skal indgå i den kommunale bioaffaldsordning. Københavns Teknik- og Miljøudvalg har derfor besluttet at fastholde den mere miljøvenlige grønne biopose i kommunens ordning. Den politiske beslutning er truffet på baggrund af en indstilling fra forvaltningen, som med bistand fra COWI har fået gennemført en omfattende undersøgelse af flere forskellige typer affaldsposer. I undersøgelsen er fire forskellige slags poser blevet gennemgået i forhold til miljø og klima, økonomi og brugervenlighed. Undersøgelsen blev bestilt sidste forår, da forvaltningen blev klar over, at den grønne biopose indeholder 70 procent plast, hvilket var langt mere, end man havde været klar over, dengang bioaffaldsordningen blev iværksat.
”Vi har sat denne undersøgelse i gang, fordi vi ville være helt sikre på, hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige posetyper. På den måde kan kommunen træffe en klar beslutning, hvor man har overvejet alle aspekter,” siger enhedschef Marcus Müller fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Bioposen har hele tiden være anset for at være det bedste valg for miljøet, men spørgsmålet var, hvor stor den miljømæssige gevinst var sammenholdt med den ekstra udgift, kommunen har til indkøb og distribution af bioposerne ctr. almindelige plastposer. Forvaltningens konklusion på undersøgelsen er, at bioposen samlet set medfører den mindste CO2-udledning i forbindelse med såvel produktion som affaldsbehandling. Samtidig bliver eventuelle rester fra det materiale, bioposen består af, nedbrudt i landbrugsjorden inden for et par år i modsætning til rester fra fossile poser.
Bioposen er et dyrere valg end poser af fossilt plast. Sammenligner man udgifterne til den årlige drift koster det 85 mio. kroner årligt at anvende bioposer, mens det ville koste 77 mio. kroner at bruge poser af fossilt plast. Denne beregning er baseret på standardprisen på de forskellige typer poser i dag, hvilket selvfølgelig kan ændre sig fremover, i takt med at der kommer nye posetyper på markedet.
Bioposen har dog også en betydelig signalværdi, som gør, at københavnerne bliver mere opmærksomme på at sortere husholdningsaffaldet korrekt, når de står med den grønne biopose hjemme i køkkenet. Undersøgelser i andre kommuner har vist, at der sker langt flere fejlsorteringer, når man bruger fossile poser, hvilket indvirker negativt på genanvendelsen og giver flere urenheder på markerne. Bioposerne er til gengæld knap så solide og folk giver udtryk for, at de lettere går i stykker end stærkere plastposer, hvilket kan være irriterende for forbrugerne.
”Der er således fordele og ulemper ved alle posetyper, men samlet set mener vi, at bioposerne er klart det bedste valg blandt de bioposer, der findes i dag. Vi kan samtidig se, at der sker en hastig udvikling på markedet for bionedbrydelige poser. Derfor forventer vi i et kommende udbud at stille krav om mere holdbare poser og om, at der maksimalt må være 50 % plastindhold i bioposerne,” siger Marcus Müller.
Efter påske sætter forvaltningen et udbud i gang for poser af bionedbrydeligt materiale. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at udbudsperioden fremover kun skal være på ét år ad gangen, med option på et års forlængelse. Med de korte udbudsperioder er der mulighed for at justere ordningen relativt hurtigt, alt efter hvordan markedet udvikler sig.
Fakta om bioposeundersøgelsen.
Indstillingen, inkl. bilag, om COWI-undersøgelsen
Omtale af undersøgelsen, da den blev sat i gang i 2018
Fakta om bioaffaldsordningen.
Udrulningen af bioaffaldsordningen til hele København blev sat i gang i august 2017 og blev gennemført bydel for bydel. Inden da havde kommunen en frivillig bioaffaldsordning, som beboere i villaer og rækkehuse kunne tilmelde sig. Den frivillige ordning har kørt siden 2014.
Bioaffaldsordningen er nu rullet ud til omkring 300.000 husstande i København. Det svarer til, at over 95 procent af boligenhederne har mulighed for at sortere bioaffald hjemme i køkkenet.
Oprindeligt var det målsætningen at nå 10.000 ton indsamlet bioaffald i 2018, som var det første hele år, hvor hele København var omfattet af bioaffaldsordningen. Forventningen blev efterfølgende opjusteret til 14.000 ton, og resultatet blev knap 13.000 ton indsamlet bioaffald i 2018.
Målsætningen i kommunens nye Ressource- og Affaldsplan, RAP24, er, at der i 2024 skal indsamles 38.000 ton bioaffald årligt.
For at gøre det nemt for københavnerne at sortere bioaffald, uddelte Københavns Kommune i forbindelse med udrulningen en startpakke til hver husstand, leveret til entredøren, bestående af en køkkenkurv, en sorteringsmanual og den første rulle bioposer.
Nye poser, og nye kurve, kan bestilles på Nem Affaldsservice eller afhentes på de lokale genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer.
Uanset hvilken type bioaffaldspose der bliver valgt i et fremtidig udbud, så vil kommunen fortsat sørge for at uddele gratis poser til københavnerne.
