Fra d. 14. – d. 28. februar kan du være med at til bestemme, hvem der skal sidde i dit Lokaludvalg, Men hvem er de opstillede kandidater og hvad vil de gøre for Vesterbro? Der holdes præsentationsmøde på Vesterbro Bibliotek, eller se med via Teams.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Der har været stor interesse for at tilmelde sig valget på Vesterbro Lokaludvalg, hvor 24 kandidater netop har tilmeldt sig som kandidat.

I lokaludvalget er der i alt 25 pladser, hvoraf 10 er reserveret til repræsentanter fra de politiske partier, der er valgt ind i Borgerrepræsentationen. De øvrige 15 pladser er på valg, hvor de 25 kandidater, der er indstillet af lokale foreninger, råd eller bestyrelser, kan blive valgt ind.

Præsentationsmøde – møde kandidaterne
Onsdag den 26. januar kl. 19-21 holder de præsentationsmøde på Vesterbro Bibliotek i Lyrskovgade 4, stuen. Mødet afholdes fysisk, men det vil også blive sendt live på Teams. Man kan derfor både se med fra salen og hjemme fra stuen. Du finder link til mødet nederst på siden. Her vil hver kandidat præsentere sig selv, og du vil få mulighed for at stille yderligere spørgsmål, hvis der er noget, du mangler svar på.

Yderligere fortæller de lidt om den kommende valgafvikling.

Mødet bliver holdt i et stort lokale, hvor I selvfølgelig holder afstand og lufter ud undervejs. Ved mødet er der krav om mundbind, når man ikke sidder ned og der er krav om fremvisning af coronapas ved fremmøde.

Deltag i præsentationsmødet via Teams

Vil du gerne deltage i præsentationsmødet d. 26. februar, men har ikke mulighed for at møde op? Så kan du deltage via Teams. Mødet starter kl. 19.00 og slutter kl. 21.00: Klik her for at deltage i præsentationsmødet