jul på glyptoteket Den første sne er faldet, og snart skriver vi første advent i kalenderen. På Glyptoteket skruer de op for julestemningen med gode historier, julegodter og fællessang.

Hjælp dem med at pynte lerværkstedet med juleværker, shop kalendergaver og julepynt i museumsbutikken og nyd en hjemmelavet æblegløgg med en honningkage i caféen.

SE JULENS ÅBNINGSTIDER

Julemiddag – blodrød jul Jul og nytår har ikke kun at gøre med Josef, Maria og Jesusbarnet i krybben. Allerede tilbage i Antikken fandtes der traditioner omkring vintersolhverv, og den tid vi nu kalder for julen.

Vidste du fx, at Antikkens romere gav hinanden gaver i midten af december for at fejre guden Saturn? Eller at de gamle ægyptere fejrede nytår ved at drikke og ofre rødt øl? Alt det kan du høre meget mere om til Julemiddag på Glyptoteket Blodrød jul torsdag den 1. og 15. december kl. 17.30, 18 og 19.

Aftenen starter med en omvisning og slutter med en blodrød julemiddag med udsigt til Vinterhaven.

KØB BILLETTER HER

Giv et årskort i gave Hvad lægger du under træet til dine kære i år? Hvad med 6.000 års kunst, oasestemning og en kæmpe glaskuppel? Med årskort til Glyptoteket i gave giver du et helt år med kulturoplevelser, fordybelse og storslået arkitektur. En oplagt gave til ham eller hende, der har alt eller er glad for oplevelsesgaver. Pris fra 150 – 465 kr.

KØB ÅRSKORT SOM GAVE HER

Jul i lerværkstedet I museets lerværksted kan det også mærkes, at det er jul.

Som sædvanlig gælder det om at trykke mønstre og monstre i leret, men i december har der sneget sig nisser og julesager ned i kassen med stempler til at trykke med, og sød julemusik spreder sig i lokalet.

Kom og lav et julemønster eller et nissemonster og vær med til at pynte op i værkstedet lørdag og søndag kl. 11-15 de tre første weekender af december.

LÆS MERE HER

Jul i caféen Kom ind og få varmen med en hjemmelavet æblegløgg eller en varm chokolade i caféen ved Vinterhaven. Julens menukort byder også på julesmåkager med kanel og mandler, honningkager med smørcreme og kaffeglasur og en silde- og æggemad med snaps.

Hvem vil du invitere til julefrokost og julehygge under de høje palmer?

BOOK BORD HER

mMgisk lysindfald Ved vintersolhverv, 21. december, og dagene omkring kan man opleve noget ret bemærkelsesværdigt på museet. Hvis vintersolen skinner, vel at mærke.

Museets arkitektur er nemlig skabt sådan, at de lave solstråler ved vintersolhverv falder ind gennem Mausoleets ruder og når hele vejen gennem Festsalen, Vinterhaven og til forhallen. Et magisk lysindfald, som bestemt er værd at opleve.

Kom forbi museet omkring kl. 14.30 – 16 ved vintersolhverv for at opleve lyset.

LÆS MERE OM MUSEETS ARKITEKTUR

JUL I BUTIKKEN Farvede kalenderlys, karameljulekalendere, flettede fugle og julekugler med kendte motiver fra Glyptoteket. I butikken kan du både finde årets julepynt, adventsgaver og julegaver til den, der har alt.

Husk, at du ikke behøver entrébillet til museet for at besøge butikken, ligesom du altid kan gå på opdagelse i museets webshop.

SE WEBSHOPPEN HER

Syng året ind Syng med, når vi sammen med Folkehøjskolernes Forening inviterer til nytårssang i museets smukke Festsal lørdag den 7. januar kl. 14 – 15.30. Det bliver et musikalsk festfyrværkeri af fællessang og fremførelser af velkendte såvel som helt nye sange fra Højskolesangbogen.

KØB BILLETTER HER

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk