Carlsberg Byens transformation og udvikling fra gammel bryggerigrund til moderne bykvarter har vakt international opmærksomhed og er blevet hyldet i en lang række internationale medier.
Forbes fremhæver bl.a. området som en “ny grund til at besøge København” og roser kvarterets livlige atmosfære med en blanding af butikker, spisesteder og kulturelle tilbud, mens også Wanderlust og The Independent har bemærket den unikke kombination af historisk og moderne arkitektur.
Condé Nast Traveler kalder Carlsberg Byen “et af de bedste steder at besøge i Europa i 2024” og fremhæver de grønne områder og arkitektoniske oplevelser, mens The Guardian beskriver bydelen som “probably the best new district in Copenhagen.”
Listen er lang og omtalerne både mange og flotte. Læs med her, hvor vi har samlet en liste over nogle af de internationale hyldester af Carlsberg Byen.