Avanceret lydteknik og droner med termiske kameraer er nyeste metoder, når HOFOR går på jagt efter læk i de kilometerlange fjernvarmerør, der sørger for varme til hovedstadens stuer. Det sparer penge og unødigt gravearbejde og minimerer generne for naboerne.

Patrick Ebbesen, driftstekniker i HOFOR, kan med avanceret lydteknik finde læk i fjernevarmerørene inden for en meter. Pressefoto HOFOR

Der ligger knapt 3.000 kilometer fjernvarmerør under København – det er hele vejen til Portugal, så der er lidt at holde øje med, når der skal sikres varme til københavnernes radiatorer og bade. Som nyeste metoder bruger HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu avanceret lydteknik og droner med termiske kameraer, som skal finde frem til læk – altså utætheder eller huller – i fjernvarmerørene.

Udover lydteknik og droner bruger HOFOR også alarmtråde i fjernvarmerørene og et grønt sporingsstof til at finde frem til eventuelle huller.

“De fire metoder gør tilsammen, at vi undgår varmespild og begrænser skaderne i fjernvarmerørene. Det sparer tidskrævende arbejdskraft og penge – og ikke mindst undgår vi unødigt gravearbejde, som kan være til stor gene for de nærmeste naboer og trafikken,” siger Jakob Hvidt, teamleder i Drift Fjernvarme i HOFOR.

Avanceret lydteknik finder utætheder med stor præcision
Akustisk lækagesporing er navnet på den avancerede lydteknik, der sporer hullerne i rørene. Teknikken har i mange år været brugt til at spore læk i HOFORs drikkevandsforsyning.

”Vi fandt ud af, at vi også kunne bruge den særlige teknik til at spore utætheder i varmeforsyningen. Samtidig er vi så heldige at have nogle af de få eksperter ansat, som kan teknikken. Derfor har vi nu også lydhviskere, som vi internt kalder vores dygtige kolleger. De kan lokalisere læk inden for en meter. Så dronerne og alarmtrådene udpeger et såkaldt lækage-område – altså et område hvor det varme fjernvarmevand siver – mens lydteknikken viser os mere præcist, hvor lækket eller utætheden er. Det har faktisk betydet, at vi ofte kan finde og reparere læk uden, at kunderne bliver generet for meget,” siger Jakob Hvidt.

Droner med termiske kameraer
Dronerne med termiske kameraer flyver i de kolde måneder rundt om natten og tager billeder af fjernvarmerørene. Dronerne tager ingen almindelige billeder, men fra luften måler de varmestrålingen i rørene, der snor sig under byen. På den måde kan man se, hvor der er unormalt høje temperaturer og dermed kan være hul i fjernvarmerøret.

”De nye teknologier gør, at vi fanger skaderne hurtigere, så vi kan begrænse yderligere skade. Vi kan samtidig prioritere de vigtigste steder først, det er også med til at minimere gener og spare penge,” siger Jakob Hvidt.

Alarmtråde og grønt vand sladrer om læk
Ud over droner og lydteknik bruger HOFOR også alarmtråde, som løber i fjernvarmerørene og viser, hvis der er læk. Her måler man på rørene med elektrisk strøm. Bliver isoleringen våd, vil alarmtrådene så at sige sladre med en alarm til teknikerne i HOFOR.

Endelig er der også tilført et grønt sporingsstof til vandet i fjernvarmerørene, som er helt ufarligt for mennesker og miljø. Det grønne sporingsstof gør, at hvis der skulle være et rør, der lækker fx i vejen, så vil man straks opdage det grønne fjernvarmevand, og man kan stoppe hullet i røret.

Kilde HOFOR