Kom helt tæt på den handlekraftige og visionære stifter af Glyptoteket, brygger Carl Jacobsen (1842-1914), og hør historien om, hvordan Glyptoteket blev til. Historien bliver fortalt lørdag den 7. maj kl. 14-15 direkte fra arkiverne af den legendariske arkivar Claus Grønne.

På 125-året for Glyptoteket åbner han op for skattekisten af gamle dokumenter, intrigante brevvekslinger, krøllede notater og avisskriblerier omkring tilblivelsen af Glyptoteket.

Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Nyd Dahlerup-bygningen, som i anledningen af 125-året er ført tilbage til de originale vægfarver fra Glyptotekets åbning. 

LÆS MERE OG KØB BILLET

Foto: ABW