Foreningen FISKEN er centralt beliggende på Vesterbro og har til næste år eksisteret i 40 år. De er nu indstillet til dette års hjertesag hos PFA Fonden.
FISKEN har alle år været drevet af få ansatte og mange frivillige. De unge som frivilligt opsøger FISKEN, ca. 500 unikke årligt, mangler ofte det stærke voksennetværk, føler sig ensomme, mistrives og søger således hjælp til at skabe sig det gode ungdomsliv.
På baggrund af hvad de unge efterspørger, kan de ved hjælp af private og offentlige midler, tilbyde håndholdte og fællesskabsgivende tilbud. Det drejer sig om vejledning og rådgivning til at søge et fritidsjob, herunder få oplyst om deres rettigheder og regler på arbejdsmarkedet, gå til en jobsamtale m.v. Desuden kan vi tilbyde de unge at blive tilknyttet en frivillig mentor, deltage i fællesskabs aktiviteter herunder fællesspisning, besøge museer, teatre og andre spændende udflugter i København og omegn. Det er ligeledes muligt at få 3-4 samtaler med en autoriseret psykolog og en socialrådgiver. Vejledning og rådgivning om udfordringer ved at søge permanent opholdstilladelse og statsborgerskab er ligeledes en mulighed foreningen har etableret.
Sidste år opsøgte unge fra 20 forskellige kommuner FISKEN, for at benytte sig af ét eller flere af deres tilbud. Så der er ingen tvivl om, at behovet for fysiske steder, der kan medvirke til AT ALLE UNGE HAR BRUG FOR ET GODT UNGDOMSLIV er der.
Vil du være med til at stemme på FISKEN, så klik her og smid et hjerte til dem.