Publikums- og anmeldersuccesen genopstår på SORT/HVID denne sommer, som en del af årets jazzfestival. Et dækket bord. Rytmiske hjerteslag. Et transcenderende beat. Her dufter af jord. Rummets grænser er udviskede. Alt føles blødt.
Nu træder ceremonimesteren frem. Nogen chanter. Du er ét med alle. Og nu skal du dø. For at genfødes.

APOLLONIAN BLACKOUT er et konstant udviklende musikalsk live-værk. En totaloplevelse, der forener koncert, installation og performance. Med inspiration fra myter, ritualer og traditioner inviteres deltagerne med på en trancelignende rejse, som udfordrer forholdet mellem musik, musikere og publikum. Lydbilledet er bygget op af en blanding af elektroniske og akustiske lyde. Det er repetitivt; en lille melodistump, der varieres, drejes og sendes i kredsløb.

APOLLONIAN BLACKOUT har det transatlantiske ensemble Hess Is More, med den danske multi-instrumentalist Mikkel Hess i spidsen, som omdrejningspunkt. Den musikalske oplevelse iscenesættes af Mikkel Hess, Tue Biering, Christian Friedländer, Dicki Lakha, mens kostumerne skabes af designer Henrik Vibskov.

I dette værk videreudvikler Hess is More deres succesfulde installatoriske koncertformat Apollonian Circles, som har været opført for fulde sale på blandt andet Kunsthal Charlottenborg. Hess Is More er et evigt voksende ensemble af medlemmer fra København og New York, der varierer og udvides fra projekt til projekt.

Mikkel Hess (Trommer og vokal), Raisa Castro (Vokal og percussion), Maria Faust (Saxofon), Ida Duelund (Bas), Rasmus Vestervig (Guitar), Rasmus Bille Bahncke (synthesizer), David Mason (Elektroniske trommer), Rune Harder Olesen (Percussion), Sophia Castro (Vokal og percussion), Cecilia Castro (Vokal og percussion), Nikolaj Hess (Piano Chronicles)

Iscenesættelse Mikkel Hess, Christian Friedländer, Dicki Lakha og Henrik Vibskov

Sted: Sort/Hvid, Staldgade 26-30, København V
Dato: Fre. d. 30. juni 2023
Tid:, kl. 19.
Pris: Entré: 295 kr Køb/bestil billet
Pressefoto