“Bag om Københavnerhistorikerne” er en ny artikelserie, hvor Mai-Britt Tollund interviewer de historikere der bringer historien til live for os andre. I dette nummer kan du møde Dan H. Andersen der har skrevet tobindsværket “Store Nordiske Krig”.
Du kan også læse Nina Søndergaards artikel “Mindepladebingo”, hvor hun skriver lidt om mindeplader i Indre By. Thomas Warburg fra Vesterbro Lokalhistoriske Forening, har fundet en interessant mindetavle i en baggård på Vesterbrogade.
Denne gang har vi desuden en bogkonkurrence. Jeg har fundet 3 bøger fra bogstakken og du kan læse et intervies med Merete Pryds Helle der hellere vil gå i Magasin end på værtshus.
Bag om Københavnerhistorikerne: I serien “Bag om Københavnerhistorikerne” taler vi med dem, der bringer historien til live for os andre. De historikere, der skriver i eller om København. Hvorfor skriver de om de emner, de gør? Har de yndlingssteder eller -begivenheder fra det fortidige eller nutidige København? Hvad arbejder de med lige nu?
I første artikel taler vi med forfatter og ph.d. i historie Dan H. Andersen, der i juni 2022 fik Blixenprisen for værket Store Nordiske Krig.
Mindepladebingo
Mindetavler i Indre By: Mindeplader, små firkantede stykker danmarkshistorie, pralerier og hukommelseshjælpere. De hundredvis af mindeplader som alene København har, er dansk biografisk leksikon i 3D, små stykker stolthed og herlige støtter for blandt andre mig og min hukommelse: Hvor var det nu denne eller hin blev født? Nå jo, lige præcis her, sladrer mindepladen om.
Historiker Nina Søndergaard præsenterer et lille udpluk af de mindetavler hun holder allermest af.
Mindetavler minder os om historien
Mindetavle på Vesterbro: Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Mindetavler finder vi på mange steder på byens huse. Dem, der satte tavlerne op, ville minde os om stedets eller bygningernes historie. På Vesterbro voldte en lille mindetavle på Vesterbrogade dog besvær for den lokalhistoriske forening.
Læs: Mindetavler minder os om historien
Hellere Magasin end værtshus
Interview: Forfatteren Merete Pryds Helle beskriver 80’ernes København igennem andet end værtshusene.
Forfatteren Merete Pryds Helle har senest udgivet den tredje roman i en trilogi som meget handler om København igennem det forrige århundrede.
Den seneste roman hedder “Det Vågne Hjerte”, og romanen handler om en ung pige på Merete Pryds Helles egen alder i sommeren 1984.
Læs: Hellere Magasin end værtshus
De fine københavnske saloner
Podcast: I slutningen af 1700-tallet, og ind i Guldalderen, opsamler salonværtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek ny viden, nye strømninger, nye tendenser – og den viden formidler de videre til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite.
I salonerne mødes alt hvad, der kan krybe eller gå af tidens forfattere, digtere, kunstnere, tænkere, videnskabsfolk, forretningsfolk, politikere, ambassadører og diplomater – og så selvfølgelig adlen – og måske en enkelt kongelig i ny og næ.
Læs: De fine københavnske saloner
Tiggeri, tortur og modstandskamp
3 fra bogstakken: Det er en fornøjelse at følge strømmen at nye titler på bibliotekets hylder. Jeg har plukket 3 titler og sat dem på min læseliste. Skal de også på din?
“Tiggeri forbudt” af Peter Wessel Hansen “Den skarpe eksamination : tortur i Danmark – og dens ofre” af Tyge Krogh “Inge og Tony : i det københavnske modstandsmiljø under besættelsen” af Eva Bredsdorff og Niels Gyrsting
Læs: Tiggeri, tortur og modstandskamp
Vind bogen “1772 : “Selskabet” – barn af Oplysningstiden”
1772 huskes for henrettelsen af J. F. Struensee og Enevold Brandt. Mindre kendt er det, at 1772 var året, hvor en håndfuld læger stiftede et lægevidenskabeligt selskab. Selskabet findes stadig under navnet Det Medicinske Selskab i København.
Selskabet oprettedes “… til indbyrdes opmuntring og fælles bestræbelse til lægevidenskabens forbedring og didhørende kundskabers udbredelse …”
Forlaget Gad har netop udgivet Klaus Larsens bog “1772 : “Selskabet” – barn af Oplysningstiden” om det medicinske selskab. Bag om København har fået to eksemplar af “1772” og du kan derfor blive den ene af to heldige vindere af bogen. Alt du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at svare på følgende spørgsmål.
I hvilket år oprettede barberkirurgen Simon Crüger “Theatrum anatomico-chirurgicum” i Købmagergade?
Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.
Der bliver trukket to vindere blandt Bag om Københavns læsere. Vinderne bliver fundet torsdag den 22. september og får direkte besked via mail. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.
En Skjoldmø med Pistol i Baghaanden
Thit Jensen
Oplev forfatter Dy Plambeck i samtale med litteraturhistoriker og tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen om forfatter og kvindesagskvinden Thit Jensen.
Thit Jensen levede 1876-1957 og var en af dansk kulturlivs vigtigste skikkelser. Hun iscenesatte ofte sig selv med cigar i mundvigen, behængt med smykker og deltog flittigt i den offentlige debat. I dag er hun dog næsten fraværende i den litterære kanon og det vil Hovedbiblioteket sammen med Golden Days Festival være med til at lave om på.
Thit Jensen – En Skjoldmø med Pistol i Baghaanden
Fra Stjerne Radio til Holger Danske
Modstandskamp
Stjerne Radio i Istedgade havde 80-års fødselsdag d. 1. september 2022. Foreningen bag besættelsestidsmuseet fejrer den runde dag med ny udstilling: “Fra Stjerne Radio til Holger Danske”.
Udstillingen i den tidligere radiobutik handler denne gang om hvad der skete foran disken og bag disken i Stjerne Radio. En radioforretning med stærke meninger om krigens gang. I baglokalet blev der trykt illegale blade og planlagt sabotage mod besættelsesmagten.
Joakim Weylandt, formanden for Foreningen Stjerne Radio inviterer interesserede til at kigge forbi i Istedgade 31: “Stjerne Radio har altid åbent. Vi bruger den tidligere butiks facade som vores udstillingsmontre. Derfor kan man altid ganske gratis komme forbi og fordybe sig i fortidens kampe og dilemmaer. Vi har nu i syv år haft forskellige udstillinger, der har kredset om 2. verdenskrig, modstandsbevægelsen i almindelighed og modstandsgruppen Holger Danske i særdeleshed. De fandt sammen i Stjerne Radios baglokale og DET er bare en god historie om Vesterbro.”
Udstillingen “Fra Stjerne Radio til Holger Danske” åbner 14. oktober.
Stjerne Radio – museet i Istedgade
Fra bibliotekets kælder
Livet i byen
“Ved et af kaffebarens grønmalede borde sidder en gammel og krumbøjet kvinde. Hendes klæder bærer præg af, at hun mangler en til at pusle om sig. Det er Tulle, men Tulle kaldes også for kattemor, men lugter hvorfor på lang afstand. Tulle blev engang fotograferet og interviewet af et af de store dagblade i byen. Her stod mange smukke ord om den gamle kvinde, der ofrer sig for de vilde katte og sørger for mad til dem i de stille nattetimer.” skriver Johan Severin Hansen i bogen “Københavnske drømmerier : en by og dens mennesker” fra 1973. I små kapitler beskriver han byen og livet i byen som det tog sig ud i forfatterens optik.
I “Det forunderlige København” (udgivet 1970) skriver Jørgen Slendrian også om storbyens liv. “Flertallet af Københavns klunsere er kommet fra provinsen. Der er meget få københavnere med K imellem. Det er folk, som er kommet herind for at prøve lykken, men som ikke har kunnet få rigtig fat. Så er de tyet til syvtallet. Og så bliver de som regel ved, med mindre de kommer i konflikt med politiet og mister deres vandrebrev, som de skal have.”
Syvtallet er et redskab. En stok med en 7-talslingnede krog i enden. Syvtallet brugte klunserne til at rode i skraldespandene med.
Blikket strækker sig længere tilbage i A. D. Henriksens “Københavnske aftener i svunden tid” fra 1968. Forfatterne fortæller om træk af aftenlivet i Danmarks hovedstad gennem to århundreder.
I “Munter hjemve” i Politiken 28.3. 1969 giver Henrik V. Ringsted “Københavnske aftener i svunden tid” følgende omtale: “Alt i alt et hyggeligt og kultiveret tilbageblik på en svunden tid, som vil fornøje mange gamle københavnere – og måske få nogle yngre læsere til at gruble over, hvad der er gået tabt i cafeteria- og diskotek-kulturen. Lidt morskab, måske?”
Københavnske aftener i svunden tid
Københavnske drømmerier : en by og dens mennesker
Historieklubben på Brønshøj Bibliotek
Brønshøj Bibliotek kan igen i år tilbyde et alsidigt og spændende program for historieinteresserede. Sæsonens tema er København – personer og begivenheder i vores hovedstad.
Du kan blandt andet møde Peter Wessel Hansen der har skrevet om Tiggeri i København og Claus Bundgaard-Christensen som fortæller om en ukendt københavnsk nazist.
Alle foredrag, undtagen sæsonafslutningen, foregår på Brønshøj Bibliotek.
Program
Asser Amdisen: Skurke og Helte, torsdag d. 27.10. Vivi Lena Andersen: Kampen om byen, onsdag d. 16.11. Britt Bendixen – Mit liv, onsdag d. 30.11. Peter Wessel Hansen: tiggeri forbudt, tirsdag d. 17.01. Radiobiograf på Brønshøj Bibliotek, torsdag d. 16.02. Claus Bundgaard-Christensen: Følg Wilfred, tirsdag d. 14.3. Rundvisning på Kgl. Afstøbningssamling, Tirsdag d. 25.04. (sæsonafslutning, tillæg på 50 kr.).
For 150 år siden
2. september 1872: N. F. S Grundtvig dør
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) Grundtvig satte sig præg på sin samtid og satte sig dybe spor i det Danmark der kommer efter hans død i 1872. I Folkekirken lever Grundtvigs salmer stadig og ud over landet er der højskoler og efterskoler som bygger på Grundtvigs tanker.
Grundtvig var gift tre gange og fik fem bøn. Han døde i sin lænestol 89 år gammel i ejendommen “Store Tuborg”, Strandvejen 123.
“Grundtvig var en original tænker. Af de mange ideer og tanker, som han gjorde sig gennem livet, forekommer en del temmelig vidtløftige. Det er også det, der gør det virkelig sjovt at læse ham, hvis man ellers kan finde sig i, at hans tekster er ret kringlede. Sætningerne slynger sig som mæanderbånd ind i sig selv, og hans metaforik er poetisk, men ofte uklar eller blandet. Af det enorme og ofte uigennemsigtige forråd, som er Grundtvigs forfatterskab, kan man udskille en håndfuld ideer, som har været af betydning.” (citat: “Grundtvigs død” af Jes Fabricius Møller, 2019.)
“Det blev givet Grundtvig at leve saa længe, at hans Samtid kom ham paa den fornødne Afstand, saa at Enhver, der vilde dømme en alvorlig Gjerning med Alvor, kunde see det Store og Mægtige over det Barokke, det Urolige, det Inkonsekvente og Overdrevne. Men dog gjælder endnu om ham de Ord: Til at bedømme et Geni kan man aldrig bruge Regler, som Tiden give, thi der er intet Geni, som ikke rager ud over sin Tid, skaber en ny. Det er, som om hele Historiens Aand rejste sig midt i Tiden.” (citat: “N. F. S. Grundtvig” i Dagbladet, 4. september 1872.)
