Torsdag den 10. oktober kl. 17 åbner udstillingen Heads Up! Nye opdagelser fra Romerriget.
Glyptoteket fejrer udstillingen med øl i Festsalen og museumsinspektør Jan Kindberg Jacobsen giver en introduktion til udstillingen, der går helt tæt på fire antikke marmorhoveder.
Hovederne kommer direkte fra udgravningen i Aquinum syd for Rom og er endnu ikke blevet renset for jord eller monteret på sokler, hvilket giver mulighed for at se, hvordan værker ser ud umiddelbart efter, at arkæologerne har gravet dem op.