Hver anden torsdag i juli-august vil byrummene omkring Slotsholmen summe af sommerliv, når Københavns Kulturkvarter inviterer til synkrone pop-up torsdagsbarer i kvarteret.

Du kan bl.a. lægge vejen forbi Københavns Museums stemningsfulde gårdhave i Stormgade 18 til den første torsdagsbar den 1. juli kl. 16-19. Her byder deres pop-up-bar på kolde drikkevarer og snacks, som du kan nyde i deres liggestole omgivet af højbede med historiske planter og museets røde mure med kig ud til byens pulserende liv.

Torsdagsbarerne finder sted kl. 16-19 den 1/7, 15/7, 29/7, 12/8 og 26/8 og er blevet til i et samarbejde mellem de 17 kulturinstitutioner i Københavns Kulturkvarter. Disse dage er der torsdagsbar med et væld af oplevelser hos Københavns Museum, BLOX / Dansk Design Center, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Kunstforeningen Gl. Strand og i Bibliotekshaven.

Læs mere her.

Foto: ABW