Selvom Vesterbro Lokaludvalg, ligesom Kultur- og fritidsforvaltningen, ønsker at spare på energiforbrug og CO2-udledning, er en lukning af skøjtebanen ikke den rigtige løsning på det problem.
De skriver således i en pressemeddelelse:
Lige som mange andre beboere på Vesterbro, har de , i takt med at dagene bliver kortere, med voksende opmærksomhed lagt mærke til det fravær at lys og aktivitet, der lige nu burde have været i Enghave Parken. De mangler altså kort sagt, lige så meget som jer, skøjtebanen i vores park.
Skøjtebanen giver de unge et sted at hænge ud
mener, at skøjtebanen er et vigtigt tilbud på Vesterbro særligt til de unge Vesterbro’ere, der i vintermånederne ikke har andre udendørs aktiviteter at søge hen til.
I en tid, hvor vi med rette bekymrer os om de unges trivsel, mener vi, det er en forkert beslutning at fjerne det tilbud, som vi ved giver de unge et sted at hænge ud og dyrke et fællesskab – og det samtidig med, at de er fysisk aktive.
Dertil er vores oplevelse, at det ekstra liv i Enghaveparken medfører mindre hærværk, mindre utryghed og fravær af hashhandel.
Det siger Kultur- og fritidsforvaltningen
Kultur og Fritidsudvalget begrunder deres beslutning med, at vi stadig befinder os i en energikrise, og at skøjtebanen derfor er for ressource-tung at drive.
Vi ønsker også at spare på energien og ressourcerne. Men vi mener også, at der er andre mere højtvejende argumenter, der taler for, at selvfølgelig skal der være en skøjtebane i Enghave Parken.
Vi burde være blevet hørt
Vi ærgrer os ekstra meget over, at denne beslutning er blevet truffet, uden at vi eller beboerne på Vesterbro er blevet hørt. En ting, som alle forvaltninger i kommunen ellers er forpligtiget til jf. kommissorium for lokaludvalg.
Yderligere undre det os, at Vesterbro ikke er blevet økonomisk kompenseret med penge til andre vinteraktiviteter, der kan træde i stedet for skøjtebanen. Det skete sidste år, da skøjtebanen heller ikke kom op at stå.
Lad os få en plan for, hvordan vi får skøjtebanen tilbage på Vesterbro
For at gøre Rådhuset opmærksom på vore holdning, og hvad deres beslutning har af reel betydning på Vesterbro, har vi netop sendt et brev til Kultur og Kultur- og Fritidsudvalget og Direktionen i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Vi håber, at der stadig er tid til at opsætte skøjtebanen allerede i år – hvis ikke opfordrer vi til en plan for, hvornår og hvordan vi kan få vores skøjtebane tilbage.
Læs hele vores brev til politikkerne og forvaltningen her: Åbent brev vedr. skøjtebanen i Enghaveparken.pdf