I foråret 2021 sejlede KU-forsker Lars Ole Boldreel og arkæolog Ole Grøn ud i Svanemøllen Havn i København. Deres medbragte apparat, der måler lydsignaler fra havets bund, viste pludselig nogle kraftige signaler , som de kun før havde observeret i forbindelse med bearbejdet flintesten fra undersøiske stenalderbopladser.
De manglede dog det afgørende bevis, der kunne cementere, at de særlige lydsignaler stammer fra flinteredskaber fra en stenalderboplads begravet under havet. Det bevis har de fået nu.
“Vi har fundet fire stykker bearbejdet flintesten, der gør os 99,9 procent sikre på, at der ligger en stenalderboplads begravet ud for Svanemøllen Havn. Det er som at finde en nål i en høstak, så vi er vildt glade,” lyder det fra Lars Ole Boldreel, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
De fire stykker flintesten indikerer en tæthed på 500 stykker flint per kvadratmeter, hvilket stemmer overens med tætheden fra mange andre stenalderbopladser.
Bearbejdet flintesten er derudover en stærk indikator på, at der ligger en boplads fra stenalderen begravet, fordi stentypen blev brugt til økser, pilespidser og knive af datidens maglemosiske folk. Derfor er det, ifølge forskerne, “en stor sejr” at have fundet de fire stykker, og deres målinger tyder på, at der er meget mere, hvor det kommer fra.
Lydsignaler kan trænge gennem tykt sedimentlag
Forskerne har brugt lydsignalerne fra menneske-bearbejdet flintesten til at udmåle bopladsen, som de mener spænder over et område på 80 gange 120 meter mellem 7 og 9 meter under havoverfladen.
I 2 af 8 boringer, udført af GEUS, var der gevinst i to af de opsamlede jordprøver, som hver indeholdt to stykker flintesten.
“På den måde har vi haft held til at bevise, at man via lydsignaler fra bearbejdet flintesten potentielt kan lokalisere samtlige undersøiske stenalderbopladser med bearbejdet flint i Danmark, men også i resten af verden. Og det endda let og billigt,” siger Lars Ole Boldreel.
Udover, at metoden virker og har kæmpe potentiale til at lukke nogle af hullerne i vores viden om fortiden, har den også sat en flot verdensrekord.
“Det er første gang i verdenshistorien, at nogen er lykkes med at lokalisere en boplads, der ligger så dybt under havets bund, nemlig omkring én meter nede, via de her lydsignaler. Så nu håber vi, at andre forskere på feltet vil tage metoden, hvor man billedligt talt hører stenalderredskaber kalde på sig fra dybet, alvorligt,” uddyber Ole Grøn, der er gæsteforsker på Københavns Universitet.
Det er nu op til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvorvidt, der skal laves nye boringer og udgravninger i havnen, da de har ansvaret for arkæologi på Sjælland, forklarer han videre.
“Hvis man laver en reel arkæologisk udgravning, vil man eksempelvis kunne finde træskafter, buer, pile og kanoer. De er nemlig blevet beskyttet mod ilt af sedimentlag, hvilket gør, at de ikke er rådnet væk i vandet. Man kan måske også finde knoglerester fra stenalderfolk dernede,” slutter Ole Grøn.
Fakta
Anderledes lydsignaler
De lydsignaler, som forskerne har opfanget, er ikke normale ekkosignaler, som man kender fra traditionel seismik. I stedet er der tale om et forholdsvis nyopdaget fænomen, kaldet ‘resonans’.
Resonans-signaler betyder, at flintestykkerne påvirker hinandens energier og resonerer med hinanden, hvilket giver nogle helt særlige lydsignaler.
Metoden kan bruges til let og effektivt at kortlægge undersøiske stenalderbopladser i hele verden.
Sådan blev boringerne udført
GEUS’ boringer blev foretaget med plastikrør med en slags rystebor ovenpå, som gør det muligt at bore ned i havbunden. De lavede 8 boringer med rør, der var 5 centimeter i diameter og hev i alt fire stykker flintesten op fra havbunden.
