Snart er det mors dag, og nu kan du forkæle hende med dansk gourmetlakrids fra LAKRIDS BY BÜLOW på Vesterbrogade. 

LOVE-kollektionen 2025 er en hyldest til de små, ofte oversete handlinger, som gør en forskel i hverdagen. Små øjeblikke, der minder os om, at kærlighed ikke altid handler om store gestusser, men om nærvær og omtanke. Den nye kollektion byder på klassikerne STRAWBERRIES & CREAM og PEACHES, som begge omfavner alt det, vi elsker ved smagen af dansk gourmetlakrids.

STRAWBERRIES & CREAM er en tidløs klassiker, som kombinerer syrlige jordbær og cremet fløde med en kerne af sød lakrids, alt sammen indhyllet i hvid chokolade – en smag der vækker glæde hos enhver lakridselsker. PEACHES er inspireret af solmodne ferskner og bringer noter af passionsfrugt og salmiak, der gør smagsoplevelsen både blød, frisk og forførende med et knasende lag sukker på toppen.

Som noget nyt præsenterer LAKRIDS BY BÜLOW i år en smuk ny indpakning med deres LOVE SELECTION BOX. Den hjerteformede æske indeholder et udvalg af de mest elskede lakridsvarianter, der gør det nemt at dele kærligheden. Med friske smage som STRAWBERRIES & CREAM og PEACHES, den intense SALT & CARAMEL til den klassiske PASSION FRUIT får du en bred palette af smagsoplevelser.

“Med LOVE-kollektionen ønsker vi at skabe noget særligt, der hylder de små øjeblikke, som ofte bliver glemt i vores travle hverdag,” siger Francisca Listov-Saabye, Head of Product Development hos LAKRIDS BY BÜLOW, og fortsætter:

“Vores produkter, såsom LOVE SELECTION BOX, gør det muligt for folk at dele en oplevelse af kærlighed og omtanke. Det handler ikke altid om store gestusser – nogle gange er det de små, nøje udvalgte gaver, der gør det største indtryk.”

Den nye LOVE-kollektion kan opleves hos alle LAKRIDS BY BÜLOW butikker og udvalgte forhandlere, og så længe lager haves.

Pressefoto