Børn i udsatte byområder i København klarer sig markant bedre end tidligere. Det er konklusionen på en omfattende indsats, Københavns Kommune netop har afsluttet.
København er en mangfoldig by, og hvert kvarter har sit helt eget udtryk. Mangfoldigheden har dog en slagside. I nogle områder i byen nyder størstedelen af familierne godt af lønnen fra deres velbetalte jobs og friværdi, mens andre dele af byen bærer præg af mange familier, der har svært ved at få det til at hænge sammen, har korte eller ingen uddannelser og generelt færre livsmuligheder.
Københavns Kommune har netop afsluttet en flerårig indsats, der har haft til formål at løfte kvarterer i udsatte byområder, så det ikke er adressen, der afgør børnene og familiernes fremtidsmuligheder. Siden 2017 er der sket et mærkbart løft på flere parametre.
Indsatsen ‘Udsatte Byområder’ har for det første resulteret i højere fagligt niveau blandt elever. Karaktergennemsnittet ved 9. klasses elevernes afgangseksamen i de udsatte områder er steget fra 5,6 i 2017 til 6,6 i 2024, hvilket bringer det tættere på Københavns samlede gennemsnit, der er steget fra 6,8 til 7,6.
Derudover er børnehaveklasseeleverne ved en sprogscreening gået fra, at en tredjedel scorer under 15, til at omkring en femtedel nu gør.
Udviklingen glæder børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K):
-Jeg har en ambition om, at København skal være danmarksmestre i børneliv. Derfor glæder det mig, at vores indsats med udsatte byområder har båret frugt. For mig er det vigtigt, at vores børn tilbydes de bedste forudsætninger for en god start på livet.
Indsatsen har også betydet en forbedring i andelen af elever, der 15 måneder efter, de har afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen af elever fra de udsatte byområder, der påbegynder en ungdomsuddannelse, er steget fra 75,8 % i 2017 til 86,1 % i 2024.
På Tingbjerg Skole fortæller ungdomsuddannelsesvejleder Jeppe Johansen, at den positive udvikling primært skyldes, at han nu afholder individuelle samtale med alle elever i 8. og 9. klasse, der skal afklare deres uddannelsesforløb. Tidligere havde vejlederne kun samtaler med de elever, der var i øget risiko for at stå uden job og uddannelse efter folkeskolen.
-Jeg synes, det er en stærk udvikling. Der viser, at vi lykkedes med vores arbejde. Den høje andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse skal selvfølgelig være normen fremadrettet. Målet er, at de unge fastholdes i den uddannelse, de interesserer sig for og kan klare. Det gælder i øvrigt for alle unge i byen, ikke kun dem, der bor i de udsatte boligområder, fortæller Jeppe Johansen.
Udover en samtale i 8. og 9. klasse har Jeppe Johansen kontakt til eleverne 4-5 gange årligt efter folkeskoletiden for følge op på, om eleverne trives eller har brug for hjælp og støtte til et eventuelt uddannelsesskift. Det er med til at sikre et gnidningsfrit skift, så eleven ikke står uden en uddannelse, fortæller Jeppe Johansen.
Der er også sket en udvikling for de mindste børn. Andelen af børn i daginstitution i de udsatte boligområder er steget fra 88,8 % i 2017 til 92,4 % i 2024. Samtidig er andelen i København som helhed steget fra 93,5 % til 94,8 %
Guli Werther, der er klyngeleder i Tingbjerg, fortæller, at der er flere fordele ved, at børn i udsatte boligområder kommer i daginstitution, og derfor er der gjort en stor indsats på området.
-Vi kan jo se, at hvis børnene kommer tidligt i daginstitution, så bliver de præsenteret for sprog og motorik, der kan hjælpe dem, når de skal videre ud i livet. Børnene er desuden omgivet af andre jævnaldrende og voksne, der taler dansk. Det at være i en social kontekst giver nogle andre forudsætninger for at modtage læring fremadrettet. Det betyder selvfølgelig ikke, at børnene ikke skal tale deres eget sprog, fortæller Guli Werther.
Guli og hendes kollegaer har blandt andet hævet kvaliteten i vuggestuer og børnehaver, så personalet er bedre rustet til at tage sig af sprogudfordringer, organiseret legestuer for familier, der ikke går i daginstitution samt haft et tæt samarbejde med sundhedsplejersken for at få flere til at indskrive sig i en daginstitution.
Fakta om udsatte byområder:
De udsatte byområder i København er udpeget på baggrund af fem objektive udpegningskriterier:
- Beboere uden for arbejdsmarkedet
- Beboere uden uddannelse
- Beboere med lav indkomst
- Beboere med ikke-vestlig herkomst
- Boligareal pr. beboer.
De udsatte byområder varierer meget i størrelse fra næsten hele bydele til mindre byområder med ned til tusind borgere. De udsatte byområder udgør omkring en syvendedel af Københavns areal.
- Her er et kort over områderne: Københavnerkortet
Fakta om flere af Børne- og Ungdomsforvaltningens indsatser:
- Forvaltningen arbejder med intensive læringsforløb og faglige handlingsplaner for at løfte elever i udsatte boligområders faglige resultater ved 9. klasseseksamen.
- For at fremme de yngste børns sprogudvikling bliver der lavet sprogvurderinger af alle 0-3 årige. Det pædagogiske redskab “sprogtrappen” er desuden taget i brug.
- Udover Ungdomsuddannelsesvejledning finansierer Børne- og Ungdomsforvaltningen en række indsatser til at understøtte skolernes arbejde med de tre hovedspor gennem skolepakken En varieret og inspirerende skoledag for alle, der blandt andet består af erhvervspraktik, intensive læringsforløb og målrettet vejledning, især for unge i udsatte områder.
