Kalder alle børnefamilier! Fisketorvet, Vue og Nordisk Film inviterer til en forårsweekend fyldt med filmhygge, kreativitet og sjove oplevelser – inklusive en tegnekonkurrence, gratis popcorn og meget mere. Og festen fortsætter helt frem til påske.

Foråret nærmer sig, og Fisketorvet markerer overgangen til lysere tider med en række aktiviteter for hele familien. Første stop er weekenden den 29. og 30. marts, hvor Fisketorvet i samarbejde med Vue og Nordisk Film inviterer til en helt særlig biografoplevelse med populære animationsfilm på det store lærred og masser af sjove aktiviteter.
Begge dage kan børn og deres forældre nyde følgende animationsfilm, hvor der også vil være gratis popcorn til de første 50 gæster ved hver visning. Visningerne vil være i lejemålet udlånt til VUE på Plan 1 ved BR/Telia på Fisketorvet:
• Kl. 11.00: Mugge og vejfesten
• Kl. 13.00: Mugge og hans mærkelige hjerne
„Vi ønsker at skabe rammer for sjove og mindeværdige oplevelser for hele familien. Film har en helt særlig evne til at samle os, og vi glæder os til en weekend, der kan bringe både grin og hygge til børnefamilierne i København,‟ siger Lars Langballe, marketingansvarlig hos Vue.
Flere aktiviteter helt frem til påske
Ud over film og popcorn kan de yngste gæster udfolde kreativiteten i Fisketorvets tegneværksted, hvor en tegnekonkurrence løber af stablen med biografbilletter på højkant.
Derudover kan alle besøgende fra 29. marts til 21. april deltage i en række aktiviteter:
• Få taget et familiebillede eller sjovt portræt i Super Happy Smile-Zone
• Spinne Super Challenge Hjulet
• Deltage i en Super Happy konkurrence, hvor man ved at skrive, hvad der gør én glad i livet, kan være med i lodtrækningen om spændende præmier
„Vi vil gerne give vores gæster noget ekstra, der rækker ud over shoppingturen. Med aktiviteter, konkurrencer og små hyggelige overraskelser håber vi at skabe en stemning af sjov, glæde og fællesskab, der kan nydes gennem hele foråret og op til påske,‟ siger Mia Brinkenfeldt, General Manager hos Fisketorvet.
Praktiske informationer:
• Dato: 29. og 30. marts
• Sted: Visningerne vil være i lejemålet udlånt til VUE på Plan 1 ved BR/Telia på Fisketorvet
• Film: Mugge & Vejfesten + Mugge & Hans Mærkelige Hjerne
• Popcorn: De første 50 gæster ved hver visning får en gratis portion
• Aktiviteter: Filmvisning
Arrangementerne er åbne for alle, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere her.