Ny undersøgelse viser positiv udvikling i medarbejdertrivsel, men en markant stigning i antallet af medarbejdere, der udsættes for vold.
Lige som resten af landet oplever København i disse år en negativ udvikling i antallet af lærere og pædagoger, der bliver udsat for vold i deres arbejde med børn i kommunens skoler og institutioner. En ny trivselsundersøgelse viser, at næsten dobbelt så mange medarbejdere rammes af vold på jobbet i forhold til for to år siden.
Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester, tager udviklingen meget alvorligt:
“Vold skal ikke være en del af det at gå på arbejde, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får fundet de rigtige løsninger til at skabe et bedre arbejdsmiljø, så man trygt kan passe sit job. Det skal vi gøre i et tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og de faglige organisationer, deres viden er helt uundværlig. De rigtige løsninger kræver også, at vi får den nødvendige viden om årsagerne til, at at vold mod medarbejdere er eskaleret så voldsomt de seneste år.”
Købehavn investerer i indsatsen mod vold.
København har allerede en vedtaget politik om nul tolerance af vold på arbejdspladsen, og samarbejdsorganerne (HovedMED) har i samarbejde med ledere og medarbejdere udarbejdet en strategi mod vold og udadreagerende adfærd. Særligt udfordrede arbejdspladser kan få ekstra support både fra forvaltningen og fra Arbejdsmiljø København til at få løst problemerne.
Men indsatsen stopper ikke her. Budgetpartierne har netop besluttet at afsætte 39 mio. kr. ekstra till arbejdet med børn, der har særlige behov, de 17,5 mio. kr. skal investeres i at styrke indsatsen i skoler og dagtilbud.
Både på landsplan og i København er antallet af børn med særlige behov steget markant, og derfor er der behov for en øget indsats for denne gruppe af børn. Indsatsen skal også være med til at forebygge udadreagerende adærd og mistrivsel, som i sidste ende kan føre til vold mod medarbejdere.
Jesper Christensen siger: ”Det er vigtigt at huske, at hver gang en medarbejder oplever fysisk vold, så er der et barn, som giver udtryk for afmagt, ofte fordi det er bragt i en situation med for store udfordringer. Men det er lige så vigtigt at huske på, at det her ikke skal gøres til den enkelte lærers problem. Det er et fælles anliggende og et fælles ansvar at finde løsningerne.”
Jesper Christensen tror på, at løsningen er, at skoler og institutioner får et stærkere blik for det miljø og de fællesskaber, der er afgørende for børn og unges trivsel og dannelse. Hvis børn ikke skal opleve afmagt, skal de være en del af en velfungerende hverdag, hvor de tydeligt kan se, hvordan de passer ind i fællesskabet. Det kræver en tidlig indsats og et stærkt beredskab i skolerne og institutionerne.
Det kræver blandt andet, at f.eks. lærerne har kompetencerne til at skabe trygge rammer for eleverne med tydelig ledelse i klasserummet. Og så skal psykologer, pædagoger, sprogvejledere mv. ind i klasserne og ud på stuerne for at støtte medarbejderne, så de ikke oplever at stå alene med udfordringerne.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at det på landsplan er hver femte lærer, der har været udsat for vold. Og undervisningsministeren har på et samråd i Folketinget d. 19. marts 2019 oplyst, at hun snart præsenterer et udspil til en ny handlingsplan mod vold i skolerne.
Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester, siger: ”Vi tager problemerne meget alvorligt, og vi har allerede en omfattende indsats mod vold i skolerne, men der er ingen tvivl om, at der er brug for en national indsats, når vi kan se, at problemet er landsdækkende, og jeg ser frem til at læse undervisningsministerens udspil til en national handlingsplan mod vold i skolerne.”
