Når frivillige, der selv har haft psykiske udfordringer, gennemfører forløb med psykisk sårbare efter ’peer-to-peer-metoden’, giver det enestående positive resultater. Det er konklusionen på forskningsprojektet, der bl.a. er gennemført med hjælp fra frivillige fra København.
Den videnskabelig vurdering af forskningen er baseret på såkaldt lodtrækningsforsøg, der sikrer en objektiv vurdering. De psykisk sårbare kommer sig hurtigere efter sygdommen. Overlæge Lene Faldgaard Eplov ser et kæmpe potentiale i at udbrede metoden i hele landet og forventer samtidig, at resultaterne vil vække international opsigt.
Et dansk forskningsprojekt kaldet ’Vejen til hverdagen’, hvor frivillige med egne erfaringer med psykiske udfordringer hjælper psykisk sårbare gennem et 10-ugers gruppeforløb, kan nu fremlægge konklusioner, der er banebrydende på verdensplan. Metoden er blevet videnskabeligt målt med en kontrolgruppe udvalgt ved lodtrækning. Resultaterne er entydige. Når frivillige peers, der kan oversættes til ’jævnbyrdige’, hjælper psykisk sårbare giver det signifikante forbedringer.
Forskningen har inkluderet 296 deltagere i de fem kommuner København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe. VELUX FONDEN har støttet projektet finansielt, og forskerne fra CORE (Copenhagen Research Center for Mental Health, Region Hovedstadens Psykiatri) og deres samarbejdspartnere i SIND og Det Sociale Netværk håber, at projektet kan videreføres, så peer-to-peer-metoden kan hjælpe den trængte socialpsykiatri i hele Danmark.
”Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, at man med så få midler og i et så kort forløb kan hjælpe mennesker med betydelige psykiske problemer til et bedre liv. Men det er faktisk præcis det, som vi nu kan dokumentere. At mødes som jævnbyrdige i et fastlagt forløb har vist sig at være meget gavnligt for mennesker, der ellers hele tiden møder faglige autoriteter, og hvor man kan opleve, at de ser på en udefra, eller måske endda ovenfra. Et forløb med peers, der er jævnbyrdige, er et godt supplement til den professionelle behandling i et hårdt presset sundhedssystem”, siger Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d., der har ledet forskningsindsatsen hos CORE.
Peer-forløb binder borgernetværk sammen med behandlingssystemet
Med dokumentationen for at peer-to-peer-metoden hjælper til at komme sig over psykiske lidelser (såkaldt recovery), mener Lene Falgaard Eplov, at det vil styrke den samlede behandling, hvis denne type peer-forløb bliver en fast del i behandlingen af psykisk sårbare mennesker.
”Hos CORE kender vi simpelthen ikke til andre indsatser, der har samme dokumenterede effekt på personlig recovery. ’Vejen til hverdagslivet’ har vist sig at være en vigtig indsats, og måske i virkeligheden det element, der har manglet for at binde borgernetværk af frivillige sammen med behandlingssystemet og skabe bedre recovery, som er et mål i Regeringens 10-årsplan for psykiatrien,” fastslår Lene Falgaard Eplov.
Det giver et boost at være frivillig
Det er ikke kun deltagerne, der har kunne mærke de positive effekter af forløbet. For Mo Dorthea Nørgaard, der har været frivillig peer ved gruppeforløbene i København, har gruppeforløbet også hjulpet hende til at vende erfaringerne med psykisk sårbarhed til en styrke:
”Det helt særlige ved gruppeforløbet er, at man bliver gjort til ekspert på ens eget liv, og hvordan man kan få det bedre. Der bliver skabt plads til at man kan drømme om fremtiden. Jeg fik også en oplevelse af, at jeg ikke havde spildt min tid, selvom jeg har været syg hele livet, fordi mine oplevelser med psykisk sårbarhed blev set som værdifulde erfaringer. Samtidig fungerer gruppen som et frirum, fordi man bliver mødt af andre, der forstår en og ikke bliver forskrækket, når man fortæller om sine tanker og følelser.”
”VELUX FONDEN tror på, at rummelige fællesskaber er en vigtig del af en god hverdag. Resultaterne er vigtige, fordi de giver et svar på, hvordan man med relativt få ressourcer skaber brugbare rammer for langsigtede fællesskaber til gavn for psykisk sårbare. Det er et bindeled, der kan give et konstruktivt samarbejde mellem kommuner og civilsamfund,” Vibeke Lybecker, programchef hos VELUX FONDEN.
”Vi skabte Peer-Partnerskabet for at vise, at lokale frivillige peers spiller en meget vigtig rolle, så færre får det virkelig dårligt og oplever mere alvorlige problemer i deres hverdag. Det er meget vigtige resultater, vi er kommet med her. Forsøget viser meget vigtige skridt fremad for psykisk sårbare mennesker. Nu skal det bare implementeres ude i kommunerne,” Mia Kristina Hansen, forperson for Peer-Partnerskabet og SIND.
”Resultaterne kommer til at betyde uendeligt meget for så mange mennesker, der har ondt i livet. Hvor de tidligere ikke har kunnet se en vej frem, er der nu håb, helt nye fællesskaber og en vej tilbage til en normal hverdag. Man kan ikke overvurdere, hvor vigtigt det er. Nu håber jeg bare, at det offentlige vil lytte og indføre denne peer-metode alle steder, hvor det giver mening,” Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk.
Om Peer-Partnerskabet og peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’
Det 10-ugers gruppeforløb ’Vejen til hverdagslivet’ er udviklet af Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND i samarbejde med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København og kommunerne København, Fredericia og Helsingør. Lodtrækningsforsøget blev gennemført fra 2019 til 2023 med støtte fra VELUX FONDEN og har også omfattet Rødovre og Gladsaxe Kommune. Gruppeforløbet gennemføres af mennesker med egne erfaringer med psykiske kriser og psykisk lidelse, også kaldet peers.
Forskningen sætter fokus på, hvad der kan opnås, når civilsamfundet og kommuner går nye veje sammen, så det store antal borgere med psykisk mistrivsel ikke udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser, og har undersøgt effekten af ’Vejen til hverdagslivet’ for mennesker som mistrives psykisk ift. deres mentale sundhed. Effektmålingen gennemføres af CORE på Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København.
Se mere på www.peerpartnerskabet.dk
