I går blev dørene slået op til Glyptotekets nye store udstilling. I Efter naturen har de inviteret forfatter Josefine Klougart til at undersøge menneskets forhold til naturen gennem Glyptotekets samling af franske og danske landskabsmalerier.

Glæd dig til værker af bl.a. Degas, Cézanne, Gauguin, Monet, van Gogh, Købke, Eckersberg og Lundby.

”Naturen findes ikke længere. Den vilde, af mennesker uberørte, utæmmede natur er for længst historie.” Sådan skriver Klougart i udstillingen og det tilhørende essay, hvor forfatterens tekster går i dialog med kunsten.

Oplev Efter naturen i din efterårsferie, hvor de også holder ekstraordinært åbent mandag den 16. oktober.

Læs mere om udstillingen.

Pressefoto Glyptoteket