Med en ny megaeventstrategi vil kommunen i hovedstaden styrke arbejdet med store, internationale events, der er værdiskabende for byen. Det vækker glæde i Dansk Erhverv, der kalder på øget fokus på området.

Tirsdag vedtog Økonomiudvalget i Københavns Kommune en ny strategi, der skal sætte fokus på at tiltrække, udvikle og afholde megaevents i hovedstaden og omegn bl.a. gennem kommunens Megaeventpulje, hvilket giver mulighed for tilskud til tilbagevendende events.

Dansk Erhverv hilser strategien velkommen, da megaevents er vigtige for hovedstadens mange turismevirksomheder, der oplever et stigende antal gæster og øget omsætning i kraft af de store begivenheder. Derudover er det vigtigt for byens borgere, da de får fælles oplever og oplever en stolthed over, hvor de bor.

”Internationale megaevents direkte på byens mange bundlinjer bl.a. hoteller, jobs og byens attraktionskraft. Det er derfor afgørende, at arbejdet med at tiltrække flere megaevents til København bliver intensiveret, og at der er politisk fokus på området,” siger Mette Feifer, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

Særligt fokus på de største events
På Dansk Erhvervs ønskeliste står det dog stadig højt at få tilvejebragt et større, øremærket økonomisk beredskab til særligt udvalgte megaevent og nøglekongresser.

Dansk Erhverv lancerede på et stormøde tidligere i år en særlig indsats for de mange aktører, der arbejder med kongresser, messer, konferencer og events en række forslag, der skal styrke indsatsen på området bl.a. for at styrke international markedsføring, etablere en slagkraftig eventpulje samt en indsats for at sikre særligt vigtige begivenheder.

”Vi kan blive en smule bekymrede over kommunens øgede fokus på den bredere værdiskabelse. Vi risikerer at tabe væsentlige events på gulvet, hvis vi ikke holder tungen lige i munden. Den brede værdiskabelse må ikke ske på bekostning af det primære formål: at få de største og bedste megaevents til byen,” siger Mette Feifer.

Pressemeddelelse.

Foto ABW