Aktuelt4

Foto ABW

18-årig mand fremstilles i forbindelse med drab i Pusher Street

Københavns Politi fremstillede søndag kl. 14.00 en 18-årig mand i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Han er sigtet for drab og drabsforsøg i forening med pt. ukendte gerningsmænd efter drabet på en 30-årig mand i Pusher Street lørdag aften. Der er iværksat en massiv efterforskning, som fortsætter. Det er stadig den styrende hypotese i efterforskningen, at de to gerningsmænd gik efter den 30-årige, der blev dræbt på Stjerneskibet.

28. august 2023
Foto ABW

Københavnske børn er glade for deres fritidsklub

Københavns Kommune har for første gang spurgt børnene i byens fritidsklubber, hvad de synes om deres klub. I alt har 5.425 børn fra 4-7.klasse besvaret spørgeskemaet og langt de fleste af de børn, der ofte bruger deres fritidsklub, er glade og tilfredse, når de er i klubben. Størstedelen af børnene oplever, at der er voksne, de kan tale med, at de kan være sig selv i klubben, og at de kan have indflydelse på, hvad der skal foregå af aktiviteter.

20. august 2023
Foto Folkehuset Absalon

Invitation til fødselsdag

I denne uge er det 8 år siden Folkehuset Absalon åbnede, og på søndag d. 20. august holder de fødselsdag med pandekager til morgenmad, cirkusbanko, stoleleg, linedance og meget andet for store og små. De håber, du vil komme og tage familie og venner med. Aftenen før Absalons fødselsdag holder de fællesfødselsdag. Denne aften kan alle, der har haft fødselsdag det sidste år, fejre sig selv og hinanden med mad, sang, skåltaler, fest og mange lange hurra. Tillykke fra Dit Vesterbro.

16. august 2023
Pressefoto Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Læsetips til lænestolen på Vesterbro

Bøgerne de præsenterer, er ret forskellige, men fælles for dem er, at de selv synes at de fortjener at blive læst. Kom! – Uanset om du mangler inspiration til dig selv eller om du søger bøger til din læseklub. Som en ekstra lille detalje serverer de te, kaffe og småkager. Og du får naturligvis udleveret en liste med de præsenterede titler som du kan tage med hjem. Bemærk tilmelding er nødvendig.

14. august 2023
Metro Boomin. Torsdag aften på AiaSound. Fotograf Morten Rygaard

AiaSound Festival: 17.000 festede til alt det de elsker

De sidste to dage har AiaSound inviteret til magi, dans og kærlighed på Tiøren i København – alt det du elsker. Musikprogrammet har budt på store internationale navne som Metro Boomin og Ne-Yo, samt et stort dansk og elektronisk lineup med kunstnere som Rasmus Seebach, Artigeardit, Medina og Gilli og ikke mindst MORTEN, som overraskede ved at have Nik & Jay med på scenen. Dit Vesterbro  var også forbi

13. august 2023
Foto ABW

Legepladser på Vesterbro

Find grønne gemmesteder, gyng så det kilder i maven og få vind i håret, når du klatrer. Københavns Kommune har over 125 legepladser, og en del af dem er bemandet med pædagogisk personale. På Vesterbro kan du finde hele 7 legepladser. Få et overblik her.

10. august 2023
Foto ABW

Politiet sætter øget fokus på skolevejene

Hovedparten af landets politikredse gennemfører i ugerne 32 og 33 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

8. august 2023
Pressefoto Klaverfabrikken

Mia Marine, Hanna Wiskari Griffiths & Jonas Simonson på Klaverfabrikken

Legende og mesterligt samspil mellem tre helt unike musikere; hver og en med sin egen personlige stil og farve. Musikken veksler mellem traditionel folkemusik, nykomponerede kompositioner og improviseret musik, som bare eksisterer her og nu. Det er fløjte, saxofon og violin, når det er allerbedst. Koncerten med Mia Marine finder sted fredag den 18. august kl. 19.30. Dørene åbner 30 minutter før koncertstart.

5. august 2023
Copenhagen Pride Week 2023

Copenhagen Pride Week 2023

Gør dig klar til en uge med menneskerettigheder, kultur, koncerter, fest, samtaler, film, dans og drag – og meget, meget mere! Der bliver noget for alle aldre, og de glæder sig til at byde jer velkomne. Få et overblik her.

2. august 2023
Pressefoto Graven Tattoo Copenhagen

ELECTRIC SUN – Tattoo og musikfestival på Onkel Dannys Plads!

Graven Tattoo Copenhagen præsenterer to dage med dygtige tatovører fra ind- og udland, fire live bands om dagen på udendørsscenen samt diverse halløj! Kom og få noget blæk under huden, nyd en kold drink i solen og få lidt godt til maven fra Hverdagen, mens du rocker ud til nogle vilde rockbands!

26. juli 2023