Små 100 borgere har i løbet at det sidste års tid fået hjælp af Krisecenterprojektet.
Projektet, der er et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, betyder, at mennesker på krisecentre møder en koordineret indsats mellem jobcentre, Hjemløseenheden og krisecentre. Det skal gøre overgangen fra krisecenter til job, uddannelse og nyt hjem lettere.
Yasemin Kizilkaya og Lena Sabih mødes i kaffekøkkenet på Egmontgården. Her har de to kvinder holdt mange møder med en ung mand, Daniel, der boede på krisecentret. Daniel levede med fysisk og psykisk vold hjemme hos sin far og han havde derfor hverken uddannelse eller job. Da det til sidst blev for voldsomt at bo hjemme hos sin far, fik han en plads på krisecentret.
”Jeg havde været på bar bund uden Yasemin og Lena”, fortæller Daniel. ”De har hjulpet mig med en masse ting og helt ærligt, så har jeg faktisk ingen andre, som jeg kan ringe til, når jeg har problemer”.
Vores mål er mere realistiske.
Yasemin Kizilkaya arbejder til dagligt som beskæftigelseskonsulent på jobcentret for unge i alderen 18 – 30 år. Lena Sabih er afdelingsleder på Egmontgården og var kontaktperson for Daniel. En del af Krisecenterprojektet handler om at have samtalerne med Jobcentret ude på krisecentrene. På den måde er der fokus på, at beskæftigelse og uddannelse bliver en del af den samlede indsats. Målet er, at borgeren står stærkere, når de flytter fra krisecentret.
”Som kontaktperson er det godt at være med til jobsamtalerne. Jeg ved, hvad planen er, og jeg kan bedre støtte op. Samtidig kan jeg være med til at sætte mere realistiske mål for den enkelte, som jo er utroligt presset på mange fronter. Jeg oplever også, at mit arbejde bliver nemmere. Nogle borgere er gode til at fortælle om møderne hos Jobcentret, men de fleste fortæller ikke nødvendigvis det hele eller er konkrete omkring hvilke beslutninger, der bliver truffet”, siger Lena Sabih.
Ud over kontaktperson og beskæftigelseskonsulent fra jobcentret, så er Hjemløseenheden også med til møderne. Det er Hjemløseenheden, der har myndighedsansvaret for borgerens ophold på krisecentre. Det betyder at Hjemløsehenden laver den sociale handleplan og en eventuel boligindstilling.
Yasemin Kizilkaya enig i, at alles arbejde bliver lettere af projektet. ”Borgerne har nemmere ved at møde op, når vi mødes på krisecentret. Desuden har Hjemløsenheden, Lena og jeg koordineret samtalen inden. Vores fælles møder styrker kommunikationen og vi lytter til borgernes ønsker. Og jeg får viden om forhold, som borgeren ikke ville fortælle mig til et møde på Jobcentret. Mine planer bliver mere realistiske og borgeren oplever at blive mødt på egen banehalvdel”, siger hun.
Enighed om målet.
Det fælles mål for Daniel var, at han skulle have en læreplads som VVS’er. Men for at nå målet måtte Daniel tage sin 8. og 9. klasse, og så igennem både et praktikforløb og et løntilskudsjob. Ved siden har Daniel gået til psykolog.
”I dag er jeg startet som voksenlærling hos en VVS’er på Amager. Min onkel er VVS’er og siden jeg som barn prøvede at arbejder for ham, har jeg vist, at jeg også gerne ville gå den vej. Jeg kan godt lide fysisk hårdt arbejde og det er spændende at arbejde med installationer af toiletter, brusekabiner, afløb, håndvaske og radiatorer,” fortæller Daniel.
”Alle har støttet Daniel i, at kan nok skulle nå derhen. Jeg har hele tiden sagt, at jeg tror på ham. Og nu er det lykkedes,” smiler Yasemin Kizilkaya.
Daniel bekræfter Yasemins særlige rolle. ”Selvom jeg er flyttet fra krisecentret, så ved jeg, at Yasemin er der for mig. Hun er god at snakke med og kom ligesom lidt dybere ind i sin relation til mig”, fortæller han. ”Med Krisecenterprojektet har vi mulighed for tæt sparring og fokus på gode fælles løsninger. Og det virker. I dag bor Daniel i sin egen lejlighed og er i lærer som VVS’er. Det var hans mål, da han flyttede på krisecenter, og vi har fået det,” slutter Yasemin Kizilkaya.
Lena Sabih roser sin kollega. ”Yasemin lyttede virkelig til Daniel, men brugte også lang tid på at forklare ham, at der ville være en lang vej hen til målet. Hun kan også følge borgeren, når de flytter fra krisecentret og står overfor nye usikkerheder i livet. Og selvom det kan føles lidt overvældende med så mange mennesker på samme møder, så giver god mening at fastholde jobsamtalerne og det koordinerende arbejde”, fortæller Lena Sabih.
Fakta om Krisecenterprojektet.
Det fireårige projekt løber frem til og med 2021. Der er en midtvejsevaluering i 2019.
Projektet omfatter københavnere, der efter §109 og 110 har ophold på Egmontgården, Garvergården, Den Åbne Dør, Kvindehjemmet eller Danner. Til april kommer LivaShelter og Dansk Kvindesamfunds Krisecenter også med.
I alt 96 borgere har været en del af projektet og 38 er afsluttede.
Vil du vide mere om Krisecenterprojektet? Så læs mere her.
(Daniel er ikke den unge mands rigtige navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt)
