Teatret ved Sorte Hest præsenterer: ALTING ER NOGET 2.0 med tekster af Naja Marie Aidt. PREMIERE: 18. februar 2023
Anette Støvelbæk og Sarah Boberg står på scenen, når forestillingen ALTING ER NOGET 2.0 giver al magt til ordet i en scenisk tour de force gennem den prisbelønnede forfatter og digter Naja Marie Aidts poetiske og brutale tekstunivers.
Forestillingen tager tråden op fra 2016, hvor de to skuespillere, iscenesætter Maria Vinterberg, scenograf Marianne Nilsson og komponist Jacob Binzer første gang skabte en forestilling ud fra Aidts samlede værker. De syv mellemliggende år har sat sine uudslettelige spor på både verden, det kunstneriske hold og det stadigt voksende forfatterskab, hvilket har inspireret holdet til at udvikle en ny version af forestillingen under titlen ALTING ER NOGET 2.0.
ALTING ER NOGET 2.0 spiller 18. februar – 1. april 2023 og er en del af litteratursæsonen på Teatret ved Sorte Hest.