Det går den forkerte vej med trafiksikkerheden i København. Fra 2017 til 2018 steg antallet af tilskadekomne i trafikken drastisk.
København er en cykelby, og det skal den gerne blive ved med at være. Men med et stigende antal tilskadekomne i byens trafik, er det nødvendigt med handling, hvis det fortsat skal være sikkert at transportere sig på gåben eller den tohjulede.
Vejdirektoratet offentliggjorde i starten af juni nye tal, der viser en stigning på 30 procent af politiregistrerede tilskadekomne i København fra 2017 til 2018. Det er det største antal tilskadekomne i trafikken siden 2008, men ifølge et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen er der mange ting, man kan gøre for at øge trafiksikkerheden. Bl.a. ombygning af særligt risikofyldte kryds, systematisk opmaling af cykelsymboler m.m. i vigepligtsregulerede kryds og en kampagne målrettet cyklisters opmærksomhed i kryds. Fælles for dem alle er dog, at det kræver en ændring af anlægsloftet, der er statens låg på kommunens udgifter. Pengene er der, men kommunen må ikke bruge dem.
Lavere hastigheder er helt afgørende for hvor mange ulykker vi får, og hvor alvorlige de bliver. Enkelte steder i byen har vi tidligere etableret 40 km/t hastighedszoner, og erfaringerne derfra et entydigt positive. Antallet af alvorlige personskader på Østerbro faldt f.eks. med omkring 75%, hvilket er langt mere end faldet generelt i København i den samme periode.
Endnu lavere hastighedsgrænser på f.eks. 30 km/t vil reducere risikoen for ulykker yderligere, samtidig med at det vil gøre vore veje mere trygge samtidig med at støjen fra trafikken reduceres.
Når det er sagt, så er risikoen for at komme til skade på cykel meget lille. Samtidig er det sundt, godt for miljøet og ofte den hurtigste transportform i byen. Og sikkerheden kan du som cyklist også selv øge, ved at orientere dig ekstra godt, når du nærmer dig kryds, generelt være opmærksom, og endelig ikke holde på din ret i trafikken.
Læs mere her og få yderligere fakta om hastighedszoner.
