Tilsynet med byens dagtilbud er gode til at opdage, hvor kvaliteten halter. Nyt forslag vil give bedre støtte til udfordrede institutioner.
TV 2’s dokumentar ‘Daginstitutioner bag facaden’ viste for nylig nogle klip med uacceptable situationer i to af Københavns Kommunes daginstitutioner, hvor børnene ikke fik den nødvendige omsorg. Disse forhold er der handlet på, og de har også haft personalemæssige konsekvenser.
Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens klare vurdering, at det nuværende pædagogiske tilsyn fungerer godt, hvad angår vurderingen af institutionens faglighed og den pædagogiske praksis. Og tilsynsrapporterne viser, at der er høj pædagogisk kvalitet hos langt de fleste københavnske daginstitutioner. Men der er behov for at styrke opfølgningen på institutioner med alvorlige kvalitetsudfordringer.
På opfordring fra børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) har forvaltningen derfor udarbejdet et forslag med en række nye tiltag til at styrke opfølgningen på tilsynet. Forslaget skal drøftes af politikerne på det kommende møde i Børne- og Ungdomsudvalget.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger: ”Vi kan generelt være stolte af vores pædagoger, som hver dag knokler for at give børnene et tilbud af høj pædagogisk kvalitet. Og vores tilsyn er gode til at spotte, hvor der er udfordringer. Men en ting er at opdage problemerne, noget andet er at handle på dem. Det sidste kan og skal vi blive bedre til. Derfor kommer vi nu med en række forslag til, hvordan vi kan sætte hurtigere og mere effektivt ind i de institutioner, som har problemer. Og det skal ske med fuld åbenhed om udfordringerne, og hvad vi gør ved dem, så forældrene er med i processen.”
Hurtigere og mere effektiv indsats.
Forslaget indebærer konkrete deadlines for opfølgende indsatser og en øget systematik i proceduren. Eksempelvis gennem indførelse af strakspåbud, øget brug af faglige handleplaner, samt øget åbenhed og dialog med forældrene. Disse skærpede greb skal være med til at indfri forslagets målsætning om, at ingen daginstitutioner må have røde anmærkninger flere år i træk. Som noget nyt foreslås det at give tilsynet mulighed for at udstede strakspåbud, hvis de pædagogiske konsulenter konstaterer problematisk praksis, som skal rettes op her og nu.
Desuden skal alle daginstitutioner, som har to eller flere røde anmærkninger i tilsynsrapporten automatisk på faglig handleplan, hvor de får massiv støtte fra forvaltningen til at vende en negativ udvikling i den pædagogiske praksis.
Den hverdag, som børnene møder, er primært afhængig af, at der er et stærkt arbejdsfællesskab i de enkelte institutioner, hvor både ledere og medarbejdere i et forpligtende samarbejde sammen er i stand til at løfte kerneopgaven. Det betyder, at ressourcerne hos forvaltningens pædagogiske konsulenter og kompetencepædagoger skal målrettes mere mod de institutioner eller stuer, hvor arbejdsfællesskabet er udfordret fx i den måde man samarbejder og kommunikerer med hinanden på, og kerneopgaven derfor ikke løses tilfredsstillende.
Derfor indføres der med forslaget et mere risikobaseret pædagogisk tilsyn, hvor de institutioner, som udelukkende har grønne anmærkninger i tilsynsrapporten, hvert andet år kun får et ”light tilsyn”. Det vil frigive tid hos de pædagogiske konsulenter til at fokusere mest muligt på de udfordrede institutioner.
Fuld åbenhed og styrket dialog med forældrene.
Hidtil er forældrerådet eller bestyrelsen i en daginstitution blevet inviteret med til det møde, hvor institutionens ledelse drøfter tilsynsrapporten med den pædagogiske konsulent. Fremover bliver det ifølge forslaget et krav, at forældrerådet skal deltage i tilsynsdialogmødet og have mulighed for at kommentere på tilsynsrapporten, inden den færdiggøres. Den endelige tilsynsrapport og evt. faglige handlingsplan skal desuden drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde for alle institutionens forældre.
Forslaget stiller også krav om, at institutionerne skal offentliggøre tilsynsrapporten på deres hjemmeside sammen med en eventuel faglig handleplan og et referat af forældrerådets drøftelse af tilsynsrapporten.
Børne og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger: ”Fuld åbenhed om eventuelle udfordringer og konstruktiv dialog med forældrene er en vigtig del af løsningen. Vores daginstitutioner har mange engagerede forældre, og vi skal inddrage dem noget mere, så de kan bidrage til medarbejdernes, ledernes og forvaltningens fokus på hele tiden at udvikle og forbedre den pædagogiske praksis.”
Ny rapport viser forskelle i kvaliteten.
Samtidig med forslaget til skærpet opfølgning på de pædagogiske tilsyn offentliggør Børne- og Ungdomsforvaltningen også en samlet kvalitetsrapport for byens dagtilbud, som beskriver udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde på en række områder. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år og har til formål at kvalificere arbejdet med at udvikle kvaliteten af den pædagogiske praksis på alle niveauer.
Kvalitetsrapporten viser, at der er fremgang i den pædagogiske kvalitet hos mange af de institutioner, der har de fleste og mest udsatte børn. Med den viser også, at der er forskelle i kvaliteten på tværs af institutionerne, og internt i institutionerne mellem de enkelte enheder eller stuer. Derfor er København endnu ikke i mål med ambitionen om at skabe dagtilbud af høj kvalitet for alle byens børn.
Kvalitetsrapporten viser, at der ved udgangen af 2018 var 41 institutioner, som havde to eller flere røde anmærkninger blandt de seks pejlemærker i tilsynsrapporten. Det svarer til cirka 10 procent af alle byens daginstitutioner, hvilket er en lille stigning siden 2017, hvor det gjorde sig gældende for 38 institutioner.
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i januar en ny strategi på børneområdet med en målsætning om, at antallet af daginstitutioner med to eller flere røde anmærkninger skal halveres.
Børne og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger: ”Vores nye ambitiøse pædagogiske tilsyn blev først igangsat i 2017 med sparring fra førende eksperter på børneområdet. Det betyder, at vores tilsyn er blevet langt skrappere. Derfor vil der være en periode, hvor der kommer flere institutioner med to eller flere røde anmærkninger om at ændre indsatsen på udvalgte områder eller i specifikke enheder eller stuer.” – ”Men vi har en klar målsætning om, at tallet skal nedbringes. Og det skal ikke være de samme institutioner, som år efter år har alvorlige kvalitetsproblemer. Hvornår det sker, kan jeg ikke udstede nogen garantier om. Det er afgørende for mig, at tilsynet fortsat er skrapt og ambitiøst. Det nytter ikke noget, at vi bare lemper på kravene, så flere får grønne anmærkninger. Det vil ikke udvikle den pædagogiske kvalitet.”
At der er enkelte gule eller røde anmærkninger i en daginstitutions tilsynsrapport, betyder ikke, at man kan sætte lighedstegn med de uacceptable forhold, som blev vist i TV 2’s dokumentar for nylig.
Børne og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger: ”Man skal huske, at tilsynsrapporterne er udtænkt som et arbejdsredskab til at udvikle den pædagogiske praksis. De pædagogiske konsulenter har skarpt fokus på, hvor de enkelte institutioner kan forbedre sig og udvikle kvaliteten. Uanset hvilken branche man arbejder i, så vil kun de færreste arbejdspladser med ærlighed kunne sige, at de ikke kan forbedre noget. Derfor er enkelte anmærkninger fra et ambitiøst pædagogisk tilsyn, som det vi har i København, ikke et problem i sig selv. Men det er et problem, at vi ikke altid handler hurtigt nok, når vi konstaterer alvorlige problemer.”
Fakta – Kvalitet i Københavns daginstitutioner.
– Der er 427 daginstitutioner på 0-6 års området i Københavns Kommune.
– Deraf havde 41 daginstitutioner ved udgangen af 2018 to eller flere røde anmærkninger i tilsynsrapporten med krav om en ny/ændret indsats. Det svarer til cirka 10 procent af alle byens daginstitutioner.
– Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune vedtog i januar 2019 en fælles strategi på børneområdet med en målsætning om, at antallet af daginstitutioner med to eller flere røde anmærkninger skal halveres.
– 34 daginstitutioner i Københavns Kommune er på såkaldt faglig handlingsplan.
– Daginstitutioner på faglig handlingsplan får målrettet støtte fra forvaltningen til at udvikle grundlæggende udfordringer med den pædagogiske kvalitet. Fx tilgang af en eller flere af forvaltningens særlige kompetencepædagoger og ekstraordinær ledelsessparring.
– Børne- og Ungdomsforvaltningen gennemfører hvert år et pædagogisk tilsyn i alle institutioner.
– Det foregår ved, at en pædagogisk konsulent kommer i institutionen og observerer og vurderer, hvordan institutionen arbejder med at skabe god kvalitet, dvs. hvordan personalet yder omsorg, hvordan taler personalet med børnene, og hvordan støtter, guider og stimulerer de børnene.
– Tilsynet vurderer den pædagogiske kvalitet ud fra seks pejlemærker:
Sociale relationer, Inklusion og fællesskab, Sprogindsatsen, Forældresamarbejde, Sammenhæng og overgange, Refleksion og metodisk systematik.
– Hvert af pejlemærkerne bliver vurderet i en af følgende kategorier:
Behov for ny /ændret indsats (Rød)
Behov for justering af indsats (Gul)
Behov for vedligeholdelse af indsats (Grøn)
Fakta – Styrket opfølgning på det pædagogiske tilsyn.
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) foreslår politikerne i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg at vedtage følgende initiativer til styrket opfølgning på de pædagogiske tilsyn i byens daginstitutioner.
– Muligheden for at udstede straks-påbud, når tilsynet konstaterer forhold, som skal rettes op nu og her.
– Straks-påbud gives senest dagen efter, at det er konstateret. Det er forvaltningens ansvar at følge op på, om den ønskede forandring finder sted som aftalt.
– Klar målsætning om, at ingen daginstitutioner må have røde anmærkninger flere år i træk.
– Alle institutioner med to eller flere røde anmærkninger skal automatisk på faglig handleplan.
– Forslagene til skærpet opfølgning vil kræve mere tid for de pædagogiske konsulenter til opgaven. Der vil derfor blive frigivet ressourcer ved at indføre et mere risikobaseret tilsynssystem.
– Der indføres et ”light tilsyn” hvert andet år på institutioner, som kun har grønne anmærkninger i tilsynsrapporterne.
– Fuld åbenhed og styrket dialog om resultatet af det pædagogiske tilsyn.
– Forældrerådet/bestyrelsen skal fremover deltage i tilsynsdialogmødet og have mulighed for at kommentere på tilsynsrapporten, inden den færdiggøres.
– Institutionerne skal offentliggøre tilsynsrapporten på deres hjemmeside sammen med evt. faglig handleplan samt et referat af forældrerådets/bestyrelsens drøftelse af tilsynsrapporten.
– Den endelige tilsynsrapport samt evt. faglig handlingsplan skal drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde for alle institutionens forældre.
Fakta – Tiltag som allerede er iværksat.
– Faglige handleplaner blev indført som noget nyt for daginstitutioner i København i januar 2019 med inspiration fra skoleområdet.
– Der er sammen med de faglige handleplaner afsat 13 mio. kr. om året til ansættelse af 30 såkaldte kompetencepædagoger i forvaltningen, som kan bistå institutioner med udfordringer i den pædagogiske kvalitet.
– Forudsætningen for at komme på faglig handlingsplan er, at forvaltningen vurderer, at ledelsen er i stand til at vende udviklingen, ellers overgår institutionen til skærpet tilsyn.
– Hvis en institution på skærpet tilsyn ikke formår at vende udviklingen, kan institutionen lukkes eller omorganiseres, enten med ny ledelse og/eller ny medarbejdergruppe.
– KIDS-metoden (systematiske og kriteriebaserede observationer) skal udbredes til alle institutioner.
– Dagtilbud som i forbindelse med Tidlig Indsats-programmet har brugt KIDS-metoden har skærpet deres blik for egen praksis ved at arbejde systematisk med udviklingen af den pædagogiske kvalitet
– I dag findes der ingen lederuddannelse for ledere i dagtilbud. Københavns Kommune arbejder på et koncept til sine pædagogiske ledere, som måske kan blive en forløber til en national uddannelse.
