Mandag den 10. juni 2019 (2. pinsedag) afholdes der Royal Run i Frederiksbergs og Københavns gader: 45.000 løber gennem byen, og der forventes endnu flere tilskuere langs ruten. Læs her om trafikale ændringer i forbindelse med Royal Run.

Royal Run har start ved Nyhavn og mål på Amalienborg Slotsplads. Der er to distancer:
One Mile løbes fra Nyhavn ad Holbergsgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade og i mål på Amalienborg Slotsplads. 10 km ruten går fra Nyhavn mod Frederiksberg ad Christians Brygge, H.C. Andersens Boulevard, Vesterbrogade, Frederiksberg Allé og tilbage ad Gl. Kongevej, H.C. Andersens Boulevard, Stormgade, Kgs. Nytorv og Bredgade til Amalienborg Slotsplads.

Gaderne omkring især start og mål vil periodevis være lukket for trafik på mandag.

Konkret gælder følgende plan: One Mile-ruten (1,609 km) er lukket for trafik fra kl. 12.00 – 22.00. 10 km-ruten er lukket fra kl. 16.30 – 22.00. Frederiksberg Allé er lukket fra kl. 15.00 – 22.00. I og omkring start- og målområdet er gaderne lukket fra kl. 8.00 – 24.00.

Parkeringsforbud.
Der vil være parkeringsforbud i flere gader i start- og målområdet samt på Frederiksberg Allé. Vær opmærksom på, at biler vil blive fjernet for egen regning. Læs mere på nedenstående link og hold øje med lokal skiltning.

Se ruten samt trafik- og parkeringsinformation på www.royalrun.dk/trafik-kbh-frb.

Hvad betyder de trafikale ændringer for borgere, forretninger, caféer, restauranter, turister mm?
Det betyder, at der den 10. juni vil være trafikale ændringer på og omkring løberuten, som vil påvirke adgangsforholdene til og parkeringsmulighederne omkring mange virksomheder / organisationer / forretninger i området. Der vil også være rigtig mange mennesker (både løbere og tilskuere) langs ruten og især i området omkring Amalienborg Slotsplads, og området vil være svært fremkommeligt i bil.

Hvad skal man gøre?
Royal Run opfordrer alle til at læse nedenstående trafikinformation og sørge for at informere alle leverandører, gæster, kunder, logistikafdeling og ansatte m.v., som kan være berørt af opbuddet af mennesker samt vejafspærringerne og de deraf følgende trafikale ændringer. Det vil være muligt at periodevis at krydse ruten i bil (som angivet på kortet), men det er vigtigt, at alle tager højde for vejlukningerne i forbindelse med planlægning af mandagens aktiviteter.

Kontakt Royal Run trafikinfo med spørgsmål af enhver art til ovenstående: trafik.kbhfrb@royalrun.dkeller ring på tlf. 41 10 32 02.

Fakta om Royal Run 2019.
Royal Run afholdes d. 10. juni 2019 i Aalborg, Aarhus og København/Frederiksberg
På Færøerne skød Kronprinsen Royal Run i gang d. 1. juni.
D. 10. juni åbner Kronprinsen Royal Run med at deltage på One Mile i Aarhus. Kronprinsessen bakker op om løbet ved at løbe 5 km i Aalborg, og Kronprinsen slutter dagen til Royal Run i København/Frederiksberg.
I Rønne på Bornholm holdes Royal Run uden kongelig deltagelse samme dag, d. 10. juni.
I Aalborg, Aarhus og på Bornholm kan man deltage på One mile (1,6 km), 5 km og 10 km
I København/Frederiksberg og på Færøerne kan man deltage på One mile (1,6 km) og 10 km
Lokal arrangør af Royal Run København/Frederiksberg: Sparta
Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af HKH Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Her var 70.575 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 er mediepartner på Royal Run. TrygFonden og Nordea-fonden er Bevæg dig for livet-partnere og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Find mere information her: www.royalrun.dk

Arrangørerne ønsker alle en rigtig god 2. pinsedag i København og på Frederiksberg.