Så er der et nyt spændende indtastningsprojekt i Kildetasteren. Denne gang er det de borgerlige vielsesprotokoller vi taster. Vi starter med perioden 1887 til 1922, hvor oplysningerne om vielsen er udfyldt på fortrykte skemaer. Bagefter taster vi vielserne fra 1851-1886, som er færre i antal, men skrevet med mere fri hånd og derfor sværere at taste.
Eksempel fra borgerlig vielsesprotokol.
Sådan ser en side i en borgerlig vielsesprotokol typisk ud.
Formålet med indtastningen er at gøre informationerne søgbare for bl.a. slægtsforskere, samt at skabe et datagrundlag for historisk forskning.
3. oktober og 14. november kl. 14 holder de Tastecafé på læsesalen om indtastning af de borgerlige vielser . Har du ikke har prøvet at indtaste arkivmateriale før, anbefaler de at du starter med at deltage i en tastecafé.
- Indtast borgerlige vielser
- Indtastningsvejledning til borgerlige vielser
- Tilmelding til Tastecafé 3. oktober
- Tilmelding til Tastecafé 14. november
Om borgerlig vielse og de københavnske vielsesprotokoller
Muligheden for at blive borgerligt viet blev indført i 1851. Før 1851 kunne vielser i Danmark kun foretages af en præst, idet der var såkaldt tvungen kirkelig vielse.
Som følge af Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed blev borgerlige vielser i 1851 tilladt folk, hvor begge eller den ene ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund, eller hvor brudeparret tilhørte forskellige trossamfund.
Interessen for borgerlig vielse var større i byerne pga. diversiteten i trossamfund – og de københavnske vielsesprotokoller dokumenterer derfor udviklingen fra starten.
Fra 1880’erne begyndte mange, særligt socialdemokrater, at erklære sig som fritænkere, hvilket betød at de ikke tilhørte et trossamfund. For fritænkere var det at blive borgerlig viet en grundsten i det sekulære samfund, som de ønskede at styrke. Antallet af borgerlige vielser steg derfor kraftigt.
Fritænkningens udbredelse styrkede igen borgerlig vielse som et storbyfænomen, idet socialdemokratiet var et arbejderparti. De københavnske vielsesprotokoller er derfor også særlige på dette område.
Med ægteskabsloven af 1922 forsvandt betingelserne for hvem, der måtte lade sig borgerligt vie og borgerlig vielse blev et frit valg for alle der ønskede at indgå ægteskab. Vielsesprotokoller fra 1923 og frem kan findes på Rigsarkivet.
De borgerlige vielser fra 1923-1961 er digitaliseret og kan findes på Rigsarkivets Arkivalieronline.
