Ny analyse ser dagens lys

I budgetaftalen for 2024 besluttede de københavnske politikere at der skulle udarbejdes en analyse af specialområdet. Nu er analysen færdig, og den er en del af en politiske pakke, som Børne- og Ungdomsudvalget skal behandle den 12. juni 2024.

Specialanalysen er gennemført med Børne- og Ungdomsforvaltningen for bordenden og med rigtig mange interessenter på langsiderne. I sidste del af 2023 og første halvdel af 2024 har den stået på inddragelse af de faglige organisationer, forældreorganisationer, praktikere, ledere og videnspersoner fra byens skoler, dagtilbud, tværfaglige support og mange flere. Et advisory board med forskere og praktikere har også være med ombord og har rådgivet forvaltningen.

Analysen peger bl.a. på at:

• Mange flere børn skal modtage støtte i de almene dagtilbud og -skoler
• Segregerede specialtilbud skal begrænses til elever med varige behov for en specialindsats
• Der skal være mere sammenhæng og færre overgange i børnenes institutions- og skoleliv
• Der skal være flere voksne med specialkompetencer til at løse de lokale opgaver i dagtilbud og skoler
• De inkluderende læringsmiljøer i skolen – særligt i indskolingen – skal styrkes
• og at der skal være et stærkt støtte- og supportnet til at hjælpe pædagoger og lærere.

Analysen bygger videre på de seneste års arbejde med at skabe mangfoldige fællesskaber i de københavnske dagtilbud og skoler, og forslagene ligger inden for rammerne af tre hovedspor, som foldes ud i analysen:

1. Klar fælles retning og ledelse
2. Færrest mulige udskillelsesmuligheder til specialmiljøer
3. Størst muligt handlerum lokalt

Udviklingen skal vendes
Baggrunden for analysen er, at der gennem en årrække har været en stigning i andelen af børn og unge, der henvises til specialtilbud, og at der samtidig er sket en bevægelse mod mere omfattende tilbud, særligt til børn med autisme, ADHD og lignende udfordringer. Samtidig ses en stigende mistrivsel blandt børn og unge, der for nogle kan udvikle sig til så omfattende udfordringer, at flere børn og unge i sidste ende tages ud af de almene fællesskaber for at få særlig støtte i et adskilt tilbud.

Udviklingen presser skolernes og daginstitutioners økonomi, men analysen viser, at hvis man investerer i at styrke læringsmiljøerne i almenområdet, så er det muligt, at flere børn kan være, lære og trives der. Til gavn for både det enkelte barn og den samlede børnegruppe i skoler og dagtilbud.

“Vi har heldigvis allerede mange skoler og dagtilbud, som allerede i dag lykkes med at skabe nogle rammer, som øger deltagelsesmulighederne. Og det, der er rigtig interessant, er, at dér, hvor man lykkes med at fastholde flere børn i almen, ser man ofte også en højere grad af forældreengagement og tilfredshed, da forældre til børn med behov for støtte, ser deres børn få de samme muligheder og oplevelser som andre børn. Samtidig kan vi se, at de indsatser, der er helt afgørende for de få, faktisk gavner hele børnegruppen”, fortæller Gitte Lohse, fagdirektør i BUF.

Specialanalysen har undersøgt, hvad der skal til for, at langt flere kan trives og udvikle sig i de almene dagtilbud og skoler, der skal kunne tilbyde et mere inkluderende læringsmiljø. Et miljø, hvor børn med forskellige baggrunde, ressourcer og udfordringer deltager i samme fællesskab og får adgang til samme læringsmuligheder som deres jævnaldrende.

“Der vil fortsat være børn, hvor et specialtilbud er det helt rigtige. Og der er ingen som får frataget det tilbud, de er visiteret til i dag. Men vi ved, at en skolegang i en almen skole vil give langt de fleste børn de bedste betingelser for et aktivt børne- og ungdomsliv med lokale fællesskaber, uddannelse og en bred vifte af livsmuligheder. I hvert fald, hvis skole og dagtilbud udvikles med tiltag, som understøtter målet om, at flere børn skal kunne være, lære og trives der”, fortæller Gitte Lohse, og fortsætter:

“Med analysen i hånden har forvaltningen et arbejdsdokument, som samler op på mange års erfaringer, og som vi kan dykke ned i, når vi skal formulere konkrete forslag til indsatser, som politikerne vil skulle tage stilling til på et senere tidspunkt.”

Politisk behandling den 12. juni
Analysen bliver forelagt for politikerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen den 12. juni 2024, hvor politikerne vil tage stilling til nogle politiske pejlemærker og den videre proces for arbejdet med analysens konklusioner.