Københavns Kommune har årligt de sidste 15 år målt trygheden i byen. I år viser undersøgelsen, at antallet af københavnere, der føler sig trygge i aften- og nattetimerne, aldrig har været højere. Samtidig stiger den generelle tryghed i byen.
Fire ud af fem københavnere føler sig trygge efter mørkets frembrud, og andelen af københavnere, der føler sig trygge efter mørkets frembrud, er den højeste, der nogensinde er målt. Det viser Københavns Kommunes nyeste tryghedsundersøgelse.
Samtidig er den generelle tryghed i byen steget fra 87 til 88 procent sidste år. Dermed er byen tilbage til udgangspunktet inden bandekonflikten i 2017-18.
“Ingen frihed uden tryghed. Derfor skal København være en tryg by for alle – uanset hvor du bor og på hvilket tidspunkt af døgnet, du bevæger dig rundt. Derfor er jeg stolt af, at fire ud af fem københavnere nu føler sig trygge i aften- og nattetimerne, og at den generelle tryghed også stiger. Men der er stadig områder, hvor for mange københavnere føler sig utrygge. Derfor er det afgørende, at vi bliver ved med at forebygge organiseret kriminalitet og fastholde de gode indsatser, vi har opbygget igennem årene,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Igen i år har undersøgelsen fokus på trygheden for hhv. mænd og kvinder. Selvom mænd og kvinders tryghed generelt er på samme niveau, så er der fortsat flere mænd end kvinder, der er trygge i aften- og nattetimerne. Dog går udviklingen den rigtige vej. Trygheden i aften- og nattetimerne stiger nemlig for begge køn.
Unge er blevet vant til ubehagelige oplevelser på nettet
De seneste år har der været et øget fokus på den digitale verden og især unges oplevelser med den grænseoverskridende og kriminelle del af den. Derfor stiller tryghedsundersøgelsen, som noget nyt i år, skarpt på unges oplevelser med kriminalitet på nettet.
En række unge har i en periode besvaret spørgsmål om deres digitale liv, vaner og erfaringer online. Resultaterne viser, at selvom deltagerne generelt set har et positivt syn på den digitale verden, så har mange oplevet at se ubehagelige videoer, der indeholder dødsfald, ulykker, skyderier, krig og slåskampe. De unge giver udtryk for, at de er begyndt at betragte den slags oplevelser som et grundvilkår for digital tilstedeværelse. Og det vækker bekymring hos overborgmester Sophie Hæstorp Andersen:
”Børn og unge skal ikke eksponeres for kriminalitet, alvorlige ulykker og vold på nettet eller sociale medier, og det er en bekymrende tendens, at flere unge betragter det som et grundvilkår for at være på sociale medier. Den præmis skal vi ikke acceptere, og derfor lancerer vi senere på året en kampagne, som sætter fokus på unges digitale adfærd,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
|
