Plantebaseret mad i alle kommunens institutioner og kantiner, flere bofællesskaber og luksus-cykelparkering. Det er nogle af de tiltag, som Klimaborgertinget nu anbefaler politikerne at arbejde videre med i Københavns næste klimaplan.
Ofte er det eksperter og politikere, der fortæller borgerne, hvordan de skal opføre sig klimaansvarligt. Men rollerne er byttet om i København, hvor Klimaborgertinget efter måneders arbejde nu afleverer sine anbefalinger til politikerne på Københavns Rådhus.
Flere reparationsværksteder på genbrugspladserne, flere bofællesskaber for både seniorer og børnefamilier og bilfri cykelboulevarder. Det er blandt de mange forslag fra det over 30-personer store Klimaborgerting, der siden efteråret har mødtes og med ekspertbistand drøftet, hvordan det gode københavnerliv kan indrettes, samtidig med at CO2-udledningerne fra vores forbrug sænkes. Politikerne fra Borgerrepræsentationen har på sin side forpligtet sig til at forholde sig til alle anbefalingerne.
“Jeg er meget taknemmelig for, at så mange københavnere har stillet op til Klimaborgertinget, og også at de, der blev udvalgt, har brugt så meget tid på at arbejdet. Vi politikere har virkelig brug for at høre fra københavnerne, hvilke klimatiltag der giver mening i deres liv og hverdag,” siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
Mange gode forslag
Borgerrepræsentationen har vedtaget tre pejlemærker for Klimaplan 2035, og et af dem er, at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug. Med budget 2023 blev det vedtaget, at der skal udvikles og etableres et klimaborgerting i forbindelse med den nye Klimaplan 2035 for at sikre et fundament for langsigtet involvering af københavnerne særligt med fokus på de forbrugsbaserede udledninger.
“Der er kommet rigtig mange gode forslag, og jeg kan godt allerede nu love, at jeg vil arbejde for at flere af dem bliver til virkelighed,” siger Line Barfod.
Nye ideer
Klimaborgertinget har fokuseret på forbrugskategorierne ”mad, bolig og transport”, da der er solidt fagligt belæg for, at det er de typer af forbrug, der medfører mest CO2-udledning direkte fra borgerne. Klimaborgertingets vision for det gode københavnerliv er at bo på færre kvadratmeter, køre mere på cykel og spise mere grønt.
“Jeg har hele tiden arbejdet for mere deling i hverdagen af alt fra biler til værktøj, bilfri gader og flere bofællesskaber. Men der er også nogle sjove og overraskende forslag om f.eks. at bruge udfordringer og gamification til at engagere flere, som jeg ikke selv havde tænkt på, og som jeg vil tage med mig,” siger Line Barfod.
Borgerne skal inddrages
Borgerting er en velafprøvet metode i demokratisk inddragelse og gennemføres efter bestemte principper besluttet i regi af OECD. Metoden sikrer via ekstern facilitering armslængde mellem tingets arbejde på den ene side og interesser blandt politikere og forvaltning på den anden.
“Klimakrisen er her nu, og den kommer til at gribe mere og mere ind i vores hverdag på alle mulige måder. Derfor er det helt nødvendigt, at vi også får almindelige menneskers perspektiv med ind i debatten, når vi skal udvikle løsningerne,” siger Line Barfod.
Med Budget 2023 blev det ligeledes vedtaget, at der skal afholdes lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København, der skal understøtte forpligtende partnerskaber i bydelen, som kan sikre de nødvendige CO2-reduktioner og en bedre bydel. Derudover afholdes også en lang række workshops med virksomheder og andre professionelle aktører.
