Det giver to bevillinger til Vesterbro og et par vigtige hensigtserklæringer.
Tirsdag aften blev der indgået aftale om overførelsessagen, hvor restmidler fra kommunens regnskab for 2023 på ny fordeles til kommunale indsatser og initiativer i byen. På Vesterbros kommer der nu penge til to indsatser, men mindst lige så vigtigt er den ene af to hensigtserklæringer, som aftaleparterne også blev enige om.
- Markeringer for faldne under Folkestrejken på Vesterbro Parterne er enige om at afsætte midler til at markere de faldne under Folkestrejken på Vesterbro med mindefliser (initiativ 1, scenarie 1) og mindetavle ved Stjerne Radio på Istedgade (initiativ 3).Der afsættes: – 0,3 mio. kr. på anlæg i 2024. – 0,4 mio. kr. på service i 2024, samt 0,04 mio. kr. fra 2025 og frem til afledt drift og vedligehold.
- Anlægsbevilling til stofindtagelsesrum for kvinder Parterne er enige om at afsætte midler til en anlægsbevilling til etablering af et stofindtagelsesrum forbeholdt kvinder. Stofindtagelsesrummet placeres i Redens lokaler og vil have to pladser til rygning og injektion.Der afsættes: – 3,8 mio. kr. på anlæg i 2024 til anlægget af stofindtagelsesrummet. Side 24 af 35 Parterne er enige om, at finansieringen af en bevilling til driften af stofindtagelsesrummet på Re[1]den håndteres i forhandlingerne om budget 2025.
- Hensigtserklæring om udvidelse af Kultur- og Læringscenteret ved ny skole på Godsbaneterrænnet Parterne er enige om, at Kultur- og Læringscenteret (KLC) ved ny skole på Godsbaneterrænet udvides med op til 318 m2 ift. funktionsprogrammet til i alt 1.206 m2 for at tilgodese det øgede behov for biblioteksfunktioner til børn og unge, boghåndtering samt biblioteksbetjening af voksne.
- KødbyenParterne er enige om, at Økonomiforvaltningen i god tid forud for forhandlingerne om Budget 2025 skal fremlægge et budgetnotat om Kødbyen. Budgetnotatet vil indeholde et scenarie, der indeholder en finansieringsplan for vedligeholdelsesbehovet i Kødbyen ved kommunens fortsatte ejerskab, scenarie for fondskonstruktioner samt et scenarie, hvor der igangsættes en proces for helt eller delvist salg af Kødbyen.
Vesterbro Lokaludvalgs input til sagen
I december bød de ind med deres input til forhandlingerne. Et af punkterne var netop et stofindtagelsesrum til kvinder, som der nu kommer midler til at af oprettet.
Se deres øvrige input herunder.
Læs mere om den samlede aftale for overførelsessagen