Vesterbro Lokaludvalg holder møde om fremtidig anvendelse af Gasværksvejens skole.
Gasværksvejens Skole planlægger at flytte til ny adresse i sensommeren 2024. Det betyder, at Vesterbro får mange gode ledige m2 til rådighed.
Kommunen er allerede i gang med at afklare hvilke behov der er for f.eks. plejeboliger og midlertidige behov for genhusning, der opstår i forbindelse med renovering og ombygningsprojekter. Men i sidste ende, er det politikerne på rådhuset, der tager stilling til den fremtidige anvendelse af Gasværksvejens Skole.
De lokale behov skal inkluderes i planerne
De har i Vesterbro Lokaludvalg har sat sig for, at også lokale behov her i bydelen skal lægges frem for politikerne i Borgerrepræsentationen. De vil derfor undersøge, hvilke behov og ønsker som I aktører på Vesterbro kunne have for at udfolde jeres aktiviteter på Gasværksvejens Skole.
Derfor inviterer de alle med en god ide til fremtidig benyttelse af lokalerne til møde torsdag d. 11. januar kl. 17.00-18.30 i kantinen på Gasværksvejens Skole.
Hver ide præsenteres med et 5 minutters pitch for os og indbudte politikere fra Rådhuset.
Vil du gere være med?
Har du eller din forening / organisation en gid ide til en aktivitet i bygningen, så meld dig til mødet med følgende info:
- Hvem I er
- Hvad drømmer I om at realisere på Gasværksvejens Skole
- Hvorfor I drømmer om det?
- Hvad jeres behov er, herunder behov til m2
Jeres ide skal kunne præsenteres med et 5 minutters pitch og en Power Point på max to slides.
Tilmelding sendes til vesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk senest d. 19. december 2023. Power Point slides skal sendes til samme adresse senest d. inkl. slides senest mandag d. 8. januar 2024.