Siden forsøget med det sociale frikort blev forlænget, har der været en stigende interesse og indtjening i København. Det understreger, hvor vigtigt det var, at vi fik forlænget ordningen, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
De mest udsatte københavnere er i stigende grad interesseret i at få et socialt frikort.
Det giver mulighed for at tjene op til 20.000 kroner årligt på at løse småopgaver uden at blive trukket i offentlige ydelser.
Nye tal viser, at efter forsøgsordningen med det sociale frikort blev forlænget i januar måned, er der det første halve år af 2021 blevet bevilliget 311 sociale frikort i Københavns Kommune.
Det er er 132 flere end samme periode sidste år og dermed en stigning på ca. 75 pct.
Det glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der kæmpede for at ordningen blev forlænget.
”Tallene understreger hvor vigtigt det var, at vi fik videreført det sociale frikort. Det giver alle, der kan og vil, en chance for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Det har jeg kæmpe respekt for, og det skal vi som samfund bakke op om,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Det sociale frikort blev indført i 2019 som en forsøgsordning, der skulle give borgere, der har problemer med f.eks. misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, muligheden for at tjene op til 20.000 kr. årligt skattefrit og uden at blive trukket i fx kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.
Forsøgsordningen skulle kun køre til udgangen af 2020, men blev forlænget, så den nu gælder til og med 2022.
Tjent over 5 mio. kroner siden 2019
Siden starten har de udsatte københavnere tjent over 5 mio. kroner på det sociale frikort.
Og tallene viser, at indtjeningen er stigende.
I 2019 tjente de udsatte mere end 1 mio. kroner på det sociale frikort. I 2020 var det mere end 2 mio. kroner. Og i første halvår af 2021 er tallet allerede tæt på 1.9 mio. kroner.
De små job eller arbejdsopgaver, som er blevet løst, er meget forskellige. Det kan være støvsugning af en kirke, en tjans bag baren på en festival, at feje en gård eller salg af kunst.
”Det glæder mig, at indtjeningen på det sociale frikort er stigende, for det er jo en stor del af pointen, at de udsatte københavnere tjener deres egne penge og får en god fornemmelse for, hvad det vil sige. Og med til historien hører også, at mange private virksomheder har fundet opgaver, som de udsatte har kunne løse. Virksomhederne tager et samfundsvar, og det har været fantastisk at se”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
