Som noget nyt i år inviterer Kulturhavn Festival byens foreninger, havnekulturskabere, festivaler, ildsjæle, idrætsklubber, kulturinstitutioner, frivilliggrupper og erhvervsliv til et Open Call med mulighed for at ansøge med idéer til programmet på årets festival og søge økonomisk støtte til jeres aktivitet(er). Det oplyses i en pressemeddelelse.
Idéer mødes med sparring og rådgivning af Kulturhavn Sekretariatet. Der er højt til loftet og både små som store idéer er velkomne. Alle kan sende en ansøgning, og så I sammen skaber et mangfoldigt og inspirerende program med fokus på vores blå byrum, havnen.
Ansøgningsfristen for årets Open Call er løbende, med deadlines d. 12. april, 3. maj og 3. juni.
Hvilke projekter støttes?
Ansøgninger til Kulturhavn Festival skal opfylde fire kriterier:
- Aktiviteten skal finde sted i Københavns havn
- Aktiviteten skal foregå i weekenden 27.-29 august 2021
- Aktiviteten skal være enten havnerelateret eller havnenær
- Aktiviteten skal være gratis for alle, i bedste Kulturhavn tradition
En havnerelateret aktivitet kan sættes i direkte forbindelse med havnen, f.eks. historisk, kulturelt, sanseligt, litterært osv. En havnenær aktivitet foregår enten i, på eller tæt ved vandet.
De er desuden særligt glade for projekter, der også indeholder én eller flere af tematikkerne:
- Miljømæssig og social bæredygtighed
- Samarbejde mellem flere aktører
- Nytænkende form, ramme eller lokation
- Et publikumsinddragende element
Læs mere om deres tematikker i FAQ, som du finder i menuen i højre side. I behandlingen af ansøgninger foretager de også en helhedsvurdering af alle indkomne ansøgninger.
Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til dem: Her kan du finde kontaktinfo til sekretariatet.