De har fået et forslag til nye retningslinjer for altaner i høring. Med de nye retningslinjer for altaner i København vil det betyde, at altaner fremover bliver mindre, og at der vil blive givet tilladelse til betydeligt færre altaner, særligt mod gaden på ældre bygninger fra før 1920. Baggrunden for de nye retningslinjer er større hensyn til kulturarv, friarealer og dagslys, så det bliver mere velovervejet, hvor der sættes altaner op.
Bygningens alder får betydning
Et af høringsmaterialets kriterier for, om man kan få nye altaner mod gaden, er bygningens alder. Her er det værd at bemærke, at de fleste af Vesterbros ejendomme, er bygget i perioden 1855 – 1920. F.eks. står der i høringsmaterialet:
”Forvaltningen vurderer at de foreslåede retningslinjer vil betyde en markant reduktion i antallet af nye altaner mod gaden særligt på ældre bygninger fra før 1920”
Som begrundelse for de forslåede retningslinjer nævnes, at ældre brygninger oftere er placeret i smalle gader, hvor man med de nye retningslinjer ønsker at tage mere hensyn til lys- og skyggeforhold, og at ældre bygninger, der ofte har en højere SAVE-værdi, skal sikres bedre ift. deres kulturarvsmæssige betydning.
F.eks. vil det kunne få betydning, hvor udsmykket bygningens facade er, da altaner indvirker på udsmykningens dekorative effekt. Ældre bygninger med begrænset udsmykning vil stadig blive underlagt et krav om symmetri i opsætningen af nye altaner, så bygningens historiske udtryk bevares.
I høringsforslaget ligges der yderligere op til følgende:
- På bygninger bygget før 1856 tillades ikke etablering af nye altaner, hverken mod gaden eller gården
- På bygninger med en SAVE-værdi på 1-3 (bevaringsværdige bygninger) tillades ikke etablering af nye altaner mod gaden
- På facader med mange dekorationer tillades ikke nye altaner
- I gader smallere end 14 m tillades altaner ikke på bygninger fra før 1920
- Altaner skal placeres systematisk på en måde der forholder sig til facadens oprindelige arkitektoniske kvaliteter
Nederst på siden finder du det samlede forslag til ændrede retningslinjer for altaner, der er i høring.
Hvad mener du?
Før de svarer, vil de gerne have dit input. Derfor opfordrer de alle til at give os en kommentar med på vejen via kommentarsporet til opslaget om altaner på deres facebookside. Kommentarer skrevet inden d. 1. december bruger de i deres høringssvar, som de sender ind til Teknik- og Miljøforvaltningen senest d. 16. december.
Du finder opslaget på deres facebook-side her